Har du nogensinde været i fuld gang med at skrive, og den ene ide følger den anden i en uendelighed? Du skriver bare derudaf, efterhånden som du bliver inspireret til et nyt emne eller en ny historie. Men når du så går tilbage og gennemlæser det, du har skrevet, er det som om der mangler noget.

Din tekst er til din skræk blevet en fragmenteret tekstmasse. Uden sammenhæng eller en rød tråd. Og ikke så genialt som det føltes, da du skrev.

Betyder det så, at alt arbejdet er spildt, og du skal starte forfra?

Ikke nødvendigvis.

Din tekst mangler en struktur. En ydre ramme, der definerer tekstens røde tråd. Den struktur kan du godt lave, EFTER du har skrevet en masse tekst eller er godt i gang med at skrive en bog.
Men din skriveproces bliver MEGET nemmere, hvis du laver denne struktur/ydre ramme FØRST og så skriver ud fra den.

Hvad er så denne struktur for noget, og hvordan gør du?

Et eksempel på en fortællestruktur er den kronologiske hjem-ud-hjem.
Den kender vi fra eventyret, og her er fortællingen helt klassisk og går kronologisk frem: Først hører vi om hovedpersonen, der er hjemme, men som har et problem af en art. Så begiver hovedpersonen sig ud i verden for at finde løsningen og bliver udsat for en masse prøvelser.
Til sidst kommer hovedpersonen hjem igen – nu meget klogere, rigere eller lignende.

En anden struktur ved fx en roman kunne være, at hvert kapitel har en af personerne som fortællerstemme, som derved skifter synsvinkel mellem de forskellige personer, der interagerer.
Her kan man godt bryde kronologien.

Det vil sige: først hører vi om Maja og hendes forhold til Peter. De er en tur i biografen. I næste kapitel hører vi om Peter og hans forhold til Maja, og vi hører om den samme biograftur, som Maja også fortalte om. Men nu fra Peters synsvinkel. Dette er et yderst interessant fortællegreb, da det symboliserer, at vi ser og oplever verden meget forskelligt hver især.

Og det skaber en spænding for læseren, der altvidende kan se begivenhederne fra flere synsvinkler.
Mens personerne selv er blinde for de andres synsvinkler.

Struktur på dit bogmanuskript

En tredje struktur kan være en anden form for kronologi – nemlig årstal. Man kan navngive kapitlerne med forskellige årstal, hvor handlingen udfolder sig. MEN her kan man godt springe i tid.
Det vil sige, man kan have ét tidsspor, der går kronologisk frem, og så andre tidsspor, der er tilbageblik i tiden og fortæller om noget, der er sket før (angives gerne med årstal).
Pas dog på med at have for mange tidsspor, der hele tiden hopper rundt. Der skal være sammenhæng i det.
Man kan se det som to eller tre jernbanespor, der løber ved siden af hinanden, hvor teksten hopper mellem sporene.

En fjerde struktur – fx i en fagbog – kan være inddeling i emner.
En femte struktur kan være 10 udsagn (1 udsagn til hvert kapitel), som så behandles i teksten.
En sjette struktur kan være stedbetegnelser. Et eksempel kunne være en historie om 2. verdenskrig, hvor det geografiske sted skifter ved hvert kapitel. På den måde hører vi om, hvordan dette opleves i forskellige lande med de mennesker, der bor der.
Man kan også bruge byer i Danmark, som kapitlerne skifter mellem.

Som du kan se, så afhænger strukturen også af den type tekst, du er ved at skrive.
Det vigtige er, at strukturen passer til din tekst, og at du er konsekvent med den hele vejen igennem.

Princippet gælder både ved kortere tekster som artikler o. lign. og ved længere tekster som bogmanuskripter. Jo længere teksten er, jo vigtigere bliver det med en ensartet ramme og struktur.

Jeg håber, dette kan inspirere dig til at få en endnu bedre skriveproces og i sidste ende en tekst, der hænger sammen, fordi den er godt bygget op.
Har du brug for hjælp til at få struktur på din tekst, så kan du få det her: Sparring på dit bogprojekt eller Feedback på din tekst.

Har du andre eksempler på struktur af tekst, end der er nævnt her, så skriv det gerne i en kommentar:

Share This