Skriveteknik og skrivelyst – modsætninger?

Da du har fundet denne blog og dette indlæg, går jeg ud fra, at du i en eller anden grad SKRIVER.

Du skriver sikkert lidt mere end indkøbslister og tilfældige noter. Du skriver måske salgstekster til en virksomhed. Eller fantasifulde børnebøger. Eller prisbelønnede fagbøger. Eller bare gode historier til skrivebordsskuffen (skal de ikke snart ud af den?).

Tekster, der umiddelbart ligger langt fra hinanden. De har dog det til fælles, at de skal ud til et publikum. At de har nogle læsere, som skal have noget ud af at læse teksterne. Lige som at du gerne vil have noget ud af at læse denne tekst.

Derfor må man som skribent også lære et håndværk. Skriveteknikker. Vide lidt om, hvad man gør, når man skriver. Og vide lidt om, hvad man kan gøre, når kreativiteten og inspirationen ikke lige står og banker på døren.

For fakta er, at ideen om, at en produktiv forfatter konstant bliver ramt af inspiration og ord, der bare MÅ skrives, er en illusion. Der skal også teknik og metode til. Rammer og struktur.

Nu skal det heller ikke blive for hårdt og kedeligt. For selvfølgelig skriver man, fordi man har lyst til det. Det er sjældent, at det er “fornuften” eller økonomiske grunde, der ligger bag en forfatterdrøm.

Det er lysten, der driver skriveværket. Ja, og det skal det også være.

Min pointe er, at det er vigtigt at finde en balance mellem skriveteknik (håndværket) og skrivelyst (kreativiteten).

Hvis de to elementer går hånd i hånd, så vil dine tekster og dine skriveprocesser højst sandsynligt være bedre, mere produktive og balancerede.

Og chancen for, at dine tekster bliver læst, nydt og forstået, er større.

Skriver du med livrem og seler?

Hvis du i din iver efter at blive en bedre skribent har lært alle mulige skriveteknikker, så er der fare for, at kreativiteten ryger ud med badevandet, for nu at bruge en slidt kliche.
Hvis du er blevet for forhippet på at skrive korrekt eller følge en bestemt (salgs)skrivemetode, så begynder du måske at skrive for sikkert – og dermed kedeligt og upersonligt.

Så kan læseren ikke mærke begejstringen, kreativiteten eller de skjulte lag i historien. Læseren kan ikke fornemme, at der står noget mellem linjerne. At teksten også udtrykker noget udefinerbart, måske magisk (Det er som regel det, der er fængende).

Dette gælder mest for skønlitteratur, men kan faktisk gælde for alle typer tekster. Læs fx Nils Thorsens portrætter i Politiken. Det er journalistik med styr på metoden. Men hans tekster emmer samtidig af kreativitet, liv og en form for udefinerbar “sprælskhed”, som sjældent ses i avisen.

Skriver du anarkistisk?

Hvis du omvendt ikke kender til skriveteknikker eller ved, hvordan du baserer din skrivning på et håndværk, så kan det ske, at du bare skriver der’u’af. Uden stop, uden selvcensur, uden løbende redigering. Du taber tråden, vinklen og læseren, da ordene bare bumper rundt oveni hinanden, lige som de bumper ned i dit hoved.

Der kan jo være en vis charme ved den slags anarkistiske tekster, og man kan sagtens finde eksperimenterende litteratur, som består af utæmmet stream of consciousness (Det er en litterær teknik med mange indre, usammenhængende monologer). Men hvis det er en rigtig forfatter, så bryder han “reglerne” med vilje og ikke, fordi han ikke kender reglerne. Der er stor forskel. Du kan først bryde reglerne ordentligt, når du kender reglerne. Ellers er du bare en amatør.

Derfor er det vigtigt at finde balancen mellem skriveteknik og skrivelyst.

Sådan gør du:

 

Skriveteknik og skrivelyst - find balancenHer er forskellige opgaver, som fremmer din bevidsthed om skriveteknik og skrivelyst, så du kan finde balancen, når du skriver.

Opgaver til dig, der skriver med livrem og seler:

Når du starter din skrivedag, så begynd med at tømme hjernen ved at skrive din strøm af tanker nedStream of consciousness. Ingen censur, du skriver bare lige det, du tænker på i dette øjeblik, og det bliver ofte noget værre volapyk, men det er meningen. Kreativitet er også kaos og uorden, så bare lad det flyde. Måske du får et par gode ideer ud af det.

Skriv dine drømme ned, hvis du husker dem. Om det så bare er ét ord, én scene, én person, så prøv at notere det morgen efter morgen. Vores kreativitet har rødder i det ubevidste, så det er en måde at få fat i det der udefinerbare inden i dig.
Selvom du ikke bruger dine drømme direkte, så vil kontakten med dem hjælpe dig, når du mangler inspiration i dine skriveprocesser.

Hvis du skriver en historie, så prøv at se scenen for dit indre blik, som var det en film. Hvordan ser personerne ud, hvordan står/sidder de, hvilket tøj har de på, hvordan er deres ansigtsmimik? Skriv det gerne ned. Det er ikke sikkert, at du bruger det direkte i teksten, men måske dukkede der et ord op, som du kunne bruge. Det er vigtigt at kunne se historien for sig for at kunne skrive en levende tekst.

Brug hjælpetekster sideløbende med dit manuskript: Hav flere tekstdokumenter åbne, hvor du noterer de ideer, ord og tanker, der popper op løbende, så du ikke risikere at skrotte dem, fordi de forstyrrer din skrivning nu og her. Skriv dem ned, så kan du altid vende tilbage til dem. Det er din ide-mappe, som du kan bruge, de dage inspirationen er løbet tør.

Hvis du har skrevet en tekst efter en meget stram model, så prøv at omskrive den, hvor du: 1) Beholder det oprindelige budskab, 2) Skriver du i stedet for man/I/jer, 3) Undgår ord, der ender på -else og -inge, 4) Ændrer ordvalget efter, at teksten er til din bedste ven.

Læs også mit indlæg om forskellen på abstrakte og konkrete ord, så du kan komme mere i øjenhøjde med din læser.

Opgaver til dig, der skriver (for) anarkistisk:

Find tre tilfældige ord. Fx de første ord, du læser på Facebook eller ser i en avisartikel eller på et skilt på gaden. Eller et ord fra Stream of conciousness-metoden beskrevet foroven. Det skal være tre usammenhængende ord. Fx frisør, dag og tror.
Nu laver du nogle stramme regler for dig selv og definerer tre opgaver, fx et digt på 10 linjer, en annoncetekst på 50 ord og en novelle med en overraskende slutning.
Så skriver du de tre opgaver, hvor alle tre ord indgår i hver tekst. Hvis du er i tvivl, så undersøg først, hvad der definerer hhv. et digt, en annoncetekst og en novelle, så du holder genren.
Få en anden til at læse teksterne. Prøv at skrue ned for synes godt om/synes ikke godt om-snakken, men få din læser til at vurdere, om du har løst den stillede opgave.

Hvis du har skrevet en lang bid tekst i inspirationens flow, så læs den igen og rediger. Gå tilbage, genlæs og vær lidt selvkritisk. Kill your darlings, som man siger. Det betyder, at man kan have skrevet noget mega-genialt, men hvis det fx er malplaceret i teksten og ikke integreret med resten, så må man slette eller flytte det geniale, for ellers falder hele teksten bare sammen. Man kan som regel redigere ca. 20 % af sin tekst væk uden problemer. Den bliver bedre af det!

Brug hjælpetekster sideløbende med dit manuskript: Hav flere tekstdokumenter åbne, hvor du noterer de ideer, ord og tanker, der popper op løbende, så du kan koncentrere dig om én tekst ad gangen.
Det er din kartoteks-mappe, som du kan bruge til at skabe mere struktur i dine tekster.

Jeg håber, dette kan hjælpe dig med at få den perfekte balance mellem skriveteknik og skrivelyst, så dine tekster både er korrekte, læsevenlige og samtidig emmer af kreativitet og personlighed og har et klart budskab.

Sådan finder du dit eget sprog og skriver fængende og unikke tekster

Få min bedste skriveøvelse om det + mit nyhedsbrev med gode skrivetips og inspiration.

Tak for din tilmelding.

Share This