SKRIVERUM i kolonihaven

Skriv på din egen tekst - sammen med andre

SKRIVERUM i kolonihaven

er for dig der:

  • kan lide at skrive tekster for sjov eller for alvor eller noget midt imellem
  • skriver faglige tekster i forbindelse med dit arbejde
  • skriver på en bog
  • kunne tænke sig at møde andre skrivende
  • synes det kunne være fantastisk at sidde sammen med andre, som alle skriver på deres egne tekster, og hvor ingen bliver forstyrret.
Vil du skrive med andre?

Tag væk fra byens larm, mød andre skribenter og find ind i et godt skriveflow

SKRIVERUM i kolonihaven

  • er et rum, hvor du kan medbringe din computer eller notesbog og skrive på dine tekster side om side med andre skrivende.
  • faciliteres af skriveunderviser og redaktør Rikkemaiah Fischer, som indleder en formiddag i SKRIVERUM med et kort teoretisk oplæg om skrivning og sørger for, at der bliver skabt et koncentreret skrivespace.
  • er et fortættet tidsrum på ca. 2 timer, hvor du kan skrive uforstyrret og koncentreret. Det at vi er flere, der skriver sammen, hjælper alle med at øve disciplin og at fastholde fokus på skriveprocessen. Vi tilstræber at skrive i ro, men der er mulighed for at snakke i pausen.
  • giver dig mulighed for at møde og netværke med andre skrivende og udveksle erfaringer i pausen eller bagefter.
  • foregår i et kunstnerisk kolonihavehjem, der inspirerer og giver ro. Det er muligt at sidde enten indendørs eller udendørs alt efter vejret.

 

Jeg trådte ind i Skriverum den 27. februar, hvor jeg straks mærkede den magiske stemning. Rikkemaiah er nærværende og fagligt skarp – og hun kom med netop dét oplæg, der skulle til, for at jeg kunne tage mit næste skridt rent skrivemæssigt.
Rummet skabte muligheden for at skrive fra et andet sted i mig, og stemningen hjalp mig med at komme i endnu dybere kontakt med min sjæl.
Jeg kan anbefale Skriverum til alle, der ønsker at udtrykke sig på skrift – og samtidig skabe dyb kontakt til sig selv.

Line Emilie Rehde Andersen

%22Tak for sidst. Skriverummet inspirerer, og fællesskabet giver energi. Jeg fik skrevet tre sider og blev klogere på min egen unikke skrivestil.%22 Bente Nørgaard

PROGRAM

  • Kl. 10 Velkommen (kom gerne 5 minutter før, men ikke tidligere end det, da det er et privat hjem)
  • Kl. 10.05-10.20 Oplæg v/ Rikkemaiah (se emnet under hver dato)
  • Kl. 10.20-11 Fri skrivetid, hvor deltagerne selv skriver på egen computer eller notesbog
  • Kl. 11-11.20 Pause med kaffe, the og snacks
  • Kl. 11.20-12 Fri skrivetid fortsætter
  • Kl. 12-12.15 Opfølgning, deling af oplevelsen og tak for idag.

SKRIVERUM foregår i et kolonihavehjem i Haveforeningen Søvang ved Brabrandsøen, Aarhus (nærmere adresse og kørselsvejledning fås ved tilmelding)
Pris: 140 Dkr. pr. gang (plus moms for dig, der er momsregistreret)

Hvornår:

23. maj kl. 10-12.15 (Oplæg om hvordan du skriver ud fra følelser og bruger det bevidst i dine tekster)

Har du brug for sparring eller vejledning omkring dine skriveprocesser eller bogprojekt, så er dette muligt ved at bestille en 1:1 session. Du kan også deltage i mine skriveworkshops eller skrivegruppe, hvor netop feedback og sparring på tekster er en del af indholdet. Der er ingen personlig sparring til SKRIVERUM, men derimod mulighed for at skrive selv og møde andre skribenter. Og der er altid en videndeling fra Rikkemaiah gennem oplæg.

Share This