Skrivecoaching og skriveundervisning

Er du gået i stå med skriveriet?
Har du mødt en mur af tvivl, usikkerhed og spørgsmål, der står på spring, hver gang du sætter dig for at skrive?
Har du brug for vejledning, så du kan komme godt videre med nye ideer og nyt mod?

Eller har du lyst til at få 1:1 undervisning i skrivning og prøve sjove skriveøvelser og blive guidet ind i, hvordan du finder din egen unikke måde at skrive på? Så skriveprocessen føles mere som et kreativt rum end som en kamp, der skal vindes.

Så kan en skrivecoaching og/eller skriveundervisning med mig være det, der får dig videre.
Jeg kan besvare dine spørgsmål og give dig ny klarhed, retning og inspiration.
Og ikke mindst genoplive din skrivedrøm og din tro på dig selv som et skabende, skrivende menneske.

Det er for dig, der skriver eller som gerne vil i gang med at skrive – uanset hvad du skriver.

Dette kan du få hjælp til, når vi mødes:

  • Struktur af din idéer – få hjælp til at sætte i kasser – evt. i kapitler og overskrifter
  • Udvikling af plot, replikker eller personkarakterer
  • Forståelse for, hvor og hvordan du får startet din skriveproces, eller hvordan du kommer videre, hvis du er gået i stå
  • En konkret handlingsplan, så du kender næste skridt
  • Indsigt i om dine idéer er nok til en hel bog, eller om de måske rummer flere bøger (forskellige temaer) i sig
  • Større bevidsthed om, hvad det vil sige at skrive en bog – og dermed mere tålmodighed og ro i dig selv
  • Bevidsthed om dine egne forcer og faldgruber som skribent – måske hæmmer din selvkritik din kreativitet? (Har du tidligere skrevet meget, men er du gået i stå, så prøv at læse blogindlægget her om, hvordan du forvandler din skriveblokering og kommer i kreativt flow igen.)
  • Fif og gode tips om skriveteknikker
  • Jeg laver forskellige skriveøvelser med dig ud fra dine ønsker

Få ny inspiration, kend dine styrker som skribent, få overblik over dit manuskript og din skriveproces

Det er muligt at få sparring på både faglitteratur og skønlitteratur.
Sparringen vil være en veksling mellem coachende spørgsmål, brainstorm og konkret vejledning.
Hvis du vælger soloundervisning i kreativ skrivning, så har jeg en masse skriveøvelser med, hvor vi leger med ord, og vi taler om teksterne sammen, så du får nyt skriveflow og masser af nye ideer til det at skrive.

Jeg giver 1:1 sparring i Aarhus C (på ARoS café) eller over Skype. Hvis du køber et klippekort med flere timer, så kan du supplere en 1:1 sparring med efterfølgende spørgsmål på mail, når du har brug for det, indtil du har brugt den tid, du har købt.

Har fået god og grundig sparring af Rikkemaiah på en bog, jeg er ved at skrive. Jeg ved, at jeg er i gode hænder, når jeg møder en “skrive-mur”, og hun får mig godt videre. Der er ting, jeg aldrig selv havde tænkt over, som hun gør mig opmærksom på. Kan kun anbefale Rikkemaiah, og det er et absolut bonus for mig, at hun også er spirituelt funderet og den vej rundt kan hjælpe mig med personlige blokeringer. ♥

Zidsel Rosing

Kineosolog, Den Helende Forvandling

  • Alle priserne er inklusiv 25 % moms.
  • Nævn gerne i bestillingsmailen til mig, hvad du konkret ønsker sparring på (i prioriteret rækkefølge), så jeg ved, hvad der er vigtigst for dig.
  • Ønsker du, at jeg gennemlæser mere tekstmateriale inden/under sparringen, end der nævnes under de enkelte pakker, er der et pristillæg på 25,- pr. normalside (2400 tegn m. mellemrum). Teksten skal sendes som Word-dokument.
  • Se også Feedback på tekst.

Du kan bestille ved at skrive en mail til mig på skrivtil@rikkemaiah.dk.
Så vender jeg tilbage hurtigst muligt for at aftale en tid med dig.

Sådan finder du dit eget sprog og skriver fængende og unikke tekster

Få min bedste skriveøvelse om det + mit nyhedsbrev med gode skrivetips og inspiration.

Tak for din tilmelding.

Share This