Referencer

Sådan har jeg hjulpet andre

Som forfatter med fem udgivelser i bagagen har jeg oplevet flere forlagsredaktører, og det har generelt været en ok, men ikke fantastisk oplevelse.
Da jeg valgte at udgive min seneste bog selv, var jeg spændt på, om jeg kunne finde en redaktør, der kunne levere det, jeg havde brug for.
Det kunne jeg!
Rikkemaiah har leveret varen. Hun har overholdt alle aftaler og tider. Hendes redigering har været superdetaljeret og kvalificeret. Hun har haft blik for kontinuitet og har set alt – og hun har ikke afholdt sig fra de “irriterende” spørgsmål, der bare gør bogen bedre:-)
Jeg har med få undtagelser accepteret alle rettelsesforslag og må bare konkludere, at Rikkemaiah har bidraget særdeles positivt til en bog, der nu har de bedste forudsætninger for en god modtagelse.
I forhold til drøftelse om bogens titel har hun også set skarpt og argumenteret kvalificeret for sit synspunkt.
Jeg kan varmt anbefale samarbejde med Rikkemaiah og glæder mig selv til næste gang!

Jørgen Svenstrup

Partner, Coach Master Trainer og Mentaltræner, EmpowerMind

Jeg har været til skriveworkshop hos Rikkemaiah – LIV TIL ORD. For godt et år siden sprang jeg ud som selvstændig og fandt ud af, at hver gang jeg skulle skrive et nyhedsbrev eller et Facebook-opslag, så lavede jeg overspringshandlinger. Mange gange fik jeg simpelthen ikke sendt noget nyhedsbrev, fordi jeg havde skriveblokering.
Jeg vidste, jeg måtte gøre noget, og faldt over LIV TIL ORDs skriveworkshop. Da jeg trådte ind ad døren, følte jeg mig velkommen med det samme. Det var i nogle hyggelige lokaler, og der var en rummelighed i luften. Det var en lille sluttet flok. Vi fik lidt teori og ellers gik det ud på at skrive. Mange forskellige sjove øvelser, der fik løsnet pennen. Tiden fløj afsted, det var mange forskelligartet øvelser, der satte kreativiteten i gang. Rikkemaiah var god til at anerkende og få det bedste frem i mig. Samtidig fik jeg nogle værktøjer til, hvad jeg skal gøre, når skriveblokeringen stopper mig herhjemme.
Jeg er stadig ikke 100% fri, når jeg skriver, men jeg er nysgerrig på mit skriveri og har meldt mig til Rikkemaiahs skrivegruppe i det nye år.

Sanne Grønbæk Christiansen

coach og hypnoterapeut, Indre Mod

Da jeg kom til min første workshop “Flow i skriveprocessen” hos Rikkemaiah, havde jeg alt for længe siddet fast i mit skriveprojekt. Det føltes som at bokse i en stor, tung dyne. Rikkemaiah hjalp ordene på vej på sin varme, tillidsvækkende væremåde og med sine fantasifulde skriveøvelser. Jeg var ikke bange for at udlevere mig selv i hendes selskab.
Jeg glæder mig allerede til næste skrivekursus.

Lina Fogh-Petersen

Jeg har to gange deltaget på Rikkemaiahs kurser. Begge gange er jeg gået derfra med fornyet energi og en tro på mig selv.
Rikkemaiah har en stor faglig viden, som hun uddeler af på sin stille og rolige facon. De små skriveøvelser, vi laver, efterfulgt af Rikkemaiahs konstruktive kritik gør, at jeg får åbnet op for min skriveblokering og glemmer alt om præstationsangst.
Jeg glæder mig til næste gang.

Heidi Christina Filskov

lærer

Jeg siger det bare: Rikkemaiah Fischer ved hvad hun taler om! Jeg har tidligere deltaget på Rikkemaiahs workshops – og det er en fantastisk oplevelse, fyldt med konkrete øvelser, redskaber og tips og tricks du kan bruge med det samme.
Hvis du er klar til at optimere dine skrivefærdigheder, så du også kan skrive bogen du drømmer om, artiklen, bloggen – ja, hvad som helst – så er det her du finder værktøjerne. Anbefales varmt!

Bettina Møller Jensen

Mentor og coach, Focus & Flow

Jeg trådte ind i Skriverum den 27. februar, hvor jeg straks mærkede den magiske stemning. Rikkemaiah er nærværende og fagligt skarp – og hun kom med netop dét oplæg, der skulle til, for at jeg kunne tage mit næste skridt rent skrivemæssigt. Rummet skabte muligheden for at skrive fra et andet sted i mig, og stemningen hjalp mig med at komme i endnu dybere kontakt med min sjæl. Jeg kan anbefale Skriverum til alle, der ønsker at udtrykke sig på skrift – og samtidig skabe dyb kontakt til sig selv.

Line Emilie Rehde Andersen

Rikkemaiah har været redaktør på mine oversættelser af en række finske børnebøger, og det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med hende. Hun er en god og omhyggelig læser, og hun har været en vigtig sparringspartner i arbejdet med at nå frem til den bedst mulige tekst.

Hun ser de steder, hvor der er usikkerhed i teksten, og kommer med gode løsningsforslag.

Siri Nordborg Møller

Finsk oversætter, siiri.dk

Jeg brugte Rikkemaiah til læsning af manuskript i forbindelse med et bogprojekt.

Hun var god til at dykke ned i teksten og komme med konkrete iagttagelser omkring sproget – samt komme med forslag til, hvor det kunne forbedres.
Kan anbefales til alle, der har brug for feedback på tekst.

Kirstine Kloster Andersen

Journalist

Det jeg som førstegangs-“forfatter” og totalt amatør føler, jeg har brug for er følgende:
Hvordan bygger man sætninger op i sprogform, så det bliver let for læseren at læse?
Hvordan henvender man sig bedst til læseren?
Konkrete forslag til ændringer af ord og sætningsopbygning.
Sigende overskrifter og kapitler.

Alt det har jeg fået opfyldt i min feedback hos Rikkemaiah, og jeg føler mig nu langt bedre rustet til at gå videre med projektet. Jeg vil anvende feedback løbende i dette, da det med garanti sparer mig for en masse tid og frustrationer undervejs i skriveprocessen. Det gør det også realistisk, at jeg bliver færdig med mit bogprojekt.

Brian Bargmeyer

Socialrådgiver, Beskæftigelseskonsulenterne

Rikkemaiah har redigeret to bøger for os nu, og hun har virkelig gjort et godt stykke arbejde.

Hun forstår den svære balancegang mellem respekt for originaltekst og respekt for oversætters valg, og hun rammer bøgernes tone rigtig godt.
Vi er glade for samarbejdet.

Helle Arendschneider

Forlagsredaktør

Har fået god og grundig sparring af Rikkemaiah på en bog, jeg er ved at skrive. Jeg ved, at jeg er i gode hænder, når jeg møder en “skrive-mur”, og hun får mig godt videre. Der er ting, jeg aldrig selv havde tænkt over, som hun gør mig opmærksom på. Kan kun anbefale Rikkemaiah, og det er et absolut bonus for mig, at hun også er spirituelt funderet og den vej rundt kan hjælpe mig med personlige blokeringer. ♥ Zidsel Rosing

Kinesiolog, Den Helende Forvandling

Rikkemaiah er ordalf, bogtrold og kommunikationsfe. Hun har et par gange hjulpet os med at få præsentationstekster om vores seminarer i “Moving Meditation” til at svinge – væsentlig mere levende klart og koncist end mine udkast – med ganske enkle midler.
Jeg tror, det meget grundlæggende er hendes arbejdsform: at få det statement frem, som ligger i et stykke tekst, eller for den sags skyld i et stykke liv, enkelt, klart og uden dikkedarer – helt som sig selv.

Derfor er det også dejlig nemt og trygt at tænke ideer igennem sammen med Rikkemaiah – de bliver aldrig bøjet et andet sted hen end der, hvor de selv vil, de slapper bare af og kommer til sig selv. Nu skal vi til at lave en bog sammen med Rikkemaiah, det glæder jeg mig meget til.

Niels Viggo Hansen

Filosof ved Københavns Universitet og meditationslærer, Moving Meditation

Som selvstændig, med eget yogastudie, er det til tider en udfordring at få formidlet yogaen med ord. Rikkemaiah har for mig været en god sparringspartner. Hendes fine væsen og spirituelle tilgang og indsigt, har givet god mening for mig, når jeg sidder med tekster, der skal vise, hvem jeg er, og finde de rette ord, som beskriver Svaroopa® yogaformen.
Yderligere har Rikkemaiah hjulpet med opgaven at få skabt udtryk og ord på flyers med vores kommende yogaretreats, som afholdes i Lucca til efteråret.
Jeg vil helt sikkert kontakte Rikkemaiah igen, når jeg har et behov for at få støtte, hjælp og sparring med ord.

Trine Medhira Larsen

Yogalærer, Joyful Yoga

Rikkemaiah har skrevet en bog om slægten Majlund med udgangspunkt i interviews af familien.

Du har forstået at få det frem, som gør bogens tekst til noget særligt. Den er velskrevet fra start til slut.
Teksten er en skøn blanding af vores slægts historie, skønne udtalelser, citater, humor, og dialekten er da heller ikke glemt (du har ‘læst’ vores familie).

Dejligt at vi nu kan glæde os over en fortælling om vores slægt.
Jeg kan varmt anbefale andre at gøre det samme, nemlig at bruge dig til opgaven.

Karen Kirstine Majlund Mikkelsen

En dag var det, som en engel blev sendt
“Bum” så landede hun i min verden
Hun tog min hånd
Med smil og humor
Med grundighed og erfaring
Da førte hun mig fra gråzone til målet
På en fantastisk måde
Hjalp hun mig med bogen De Kloge Dyr
Mit rod blev til struktur
Min frustration blev til ro
Jeg nåede i mål
Og ligeså gjorde dyrene
Tak skal englen på min vej have:
Tak, Rikkemaiah.
Uden dig var jeg og min bog og dyrene ikke her nu.
Tak.
De varmeste anbefalinger

Winnie Stubkjær Laursen

Forfatter og healer, Winnhealing

Jeg havde brug for at få revideret mit nyhedsbrev, så det blev mere professionelt og sælgende – uden dog at være over-sælgende. Rikkemaiah sendte mig hendes forslag til de to specifikke nyhedsbreve, som jeg kommenterede på. Herefter tilrettede Rikkemaiah de justeringsforslag, som jeg havde. Til sidst satte hun mine nyhedsbreve op i Mailchimp, med flotte billeder, tekstbokse osv.

Jeg er meget tilfreds med resultatet og vil gerne bruge Rikkemaiah igen, når mine nyhedsbreve igen trænger til nogle skarpe øjne. Mine nyhedsbreve fremstår nu professionelle og indbydende.

Jeg vil meget gerne anbefale Rikkemaiah til andre. Det er virkelig en fornøjelse at arbejde sammen med hende.

Berith Reinholt Høstrup

Ernæringsvejleder, Sundt Selskab

Som redaktør tager Rikkemaiah både teksten og afsenderens egne karakteristika seriøst. Hun har formået at forbedre webtekster for mig uden at ødelægge mit eget aftryk. Rikkemaiah har forfinet og forenklet mine formuleringer, så de lidt knudrede sætninger blev klare og letlæselige. Hun forstod hurtigt mit egentlige budskab og fik det til at skinne klart igennem.

I kommunikationen omkring rettelserne fik jeg både Rikkemaiahs begrundelser og overvejelser, så jeg ikke bare følte, at min tekst blev kørt igennem en maskine.
Og så er hun effektiv! Et stort plus for en selvstændig erhvervsdrivende.

Anne Pernille Fischer

Coach, Care To Grow

Rikkemaiah, du kan bare noget med ord, opsætning og layout!
Du har to gange fremtryllet flotte seminarflyers med et klart budskab omkring Ayurveda.
Det har bestemt gjort det meget nemmere for mig at sælge seminaret med Dr. Sanjay (Medical Dr. & Ayurvedic Dr.), fra Cochin, Indien.

Mange tak for hjælpen. Jeg kan kun give Rikkemaiah min varmeste anbefaling. Hun laver hver gang et stykke professionelt arbejde.
Jeg vil til enhver tid gøre brug af hendes faglige kompetencer igen.

Mette Bjerre

Salgschef

Rikkemaiah er meget grundig og præcis, når hun læser korrektur. Intet undgår hendes falkeblik. Og afleverer til aftalt tid.

Helle Titanis

Indehaver, Forlaget Thank You

Jeg har haft fornøjelsen af at samarbejde med Rikkemaiah på flere projekter. Hun er up to date med den nyeste viden og både innovativ og kreativ på samme tid.

Har trygt ladet Rikkemaiah udvikle og styre projekterne til min fulde tilfredshed. Vil helt sikkert vælge hende igen.
De allerbedste anbefalinger.

Nils Rosted

Coach og healer, nilsrosted.com

Med tålmodighed og analytisk sans har Rikkemaiah registreret og bearbejdet museets erindringsmateriale og afdækket essensen i dem.

Pga. hendes flair for sprog blev hun korrekturlæser i museets skriftlige formidling, og hun ’overtog’ lynhurtigt ansvaret for museets Facebook-side. Opgaver, hun har løst til UG med kryds og slange.

Bodil Olesen

Museumsinspektør, Kvindemuseet

Share This