Hvordan skriver man lige en bog? Hvilke destinationer er der på vejen fra en ide i forfatterens hoved til den færdige bog på læserens natbord?
Bliv klogere på de 10 faser, der er i et bogprojekt her.

Det ser så let ud, når man sidder med en nyindkøbt bog i hånden, som man glæder sig til at læse. Men mange tænker nok ikke over, at man sidder med resultatet af mange måneders (måske års) og mange menneskers arbejde. Her vil jeg skitsere for dig, hvilke faser din bog skal igennem, hvis du går med planer og drømme om at skrive en selv. Dette overblik vil forhåbentlig kunne hjælpe dig på din vej til at blive forfatter.

1. Idéudvikling & research

Research til en krimi, en rejse til det land eller by, hvor din roman foregår eller interview med fagpersoner for at samle ekspertviden til din fagbog. Der er ofte et stort forarbejde til en bog, før den egentlige skriveproces går i gang.

En kliche på en wannabe-forfatter er ham eller hende, der hænger fast i denne fase og er blevet en evighedsstuderende i stedet for. De kommer aldrig rigtig i gang med at skrive (sammenhængende og helhedsorienteret), da de hele tiden synes, at de liiiige skal researche lidt mere, før de er klar.

Omvendt er denne fase vigtig for en god skriveproces og kan heller ikke hoppes over. Men skal bare kunne indse, hvornår man har nok research, og så gå videre til næste fase.
Du kan i denne fase måske få brug for sparring af en redaktør eller skrivecoach, og jeg hjælper hjertens gerne. 

2. Skriveprocessen

Skriv, når du er inspireret; skriv, når du har besluttet dig for det; skriv, selvom du ikke altid gider. Skriv, både når du kan se målet og når du synes, du er faret vild. Og få så feedback fra andre.

Skriveprocessen er vigtig og tit også den længste proces, da det er her, du producerer selve indholdet. Skrivning er ensomt. Men for at komme i mål med en bog kræver det for de fleste hjælp, feedback og modspil fra andre. Få en eller flere læsere – ikke en redaktør (endnu) – til at læse de samme 10-20 sider af din tekst. Bed dem om at fortælle dig deres umiddelbare oplevelse af teksten. Måske bliver du overrasket over, hvor værdifuldt dette vil være for dig. De er dine kommende læsere og kan se noget i teksten, du ikke selv kan se. De kan både se potentialer og huller i teksten. Bed dem om at være søde, men ærlige, og mærk efter i dig selv, hvor du vil rette ind, når du skriver videre.

Det er uundværligt at få denne feedback fra andre undervejs i skriveprocessen. Det vil give dig en stærkere indføling med din tekst. Når du har skrevet en god del af dit manuskript, så får du måske behov for at få feedback på sproget og historien/budskabet af en redaktør.

Du kan læse mere om skriveblokering, flow, skriveøvelser og meget mere her: Bliv en bedre skribent.

3. Redigering og korrektur

Uanset om du vil være selvudgiver eller udgive på et forlag, så skal manuskriptet redigeres, når det er færdigskrevet, og til sidst korrekturlæses. 

En sproglig redigering er en sidste finpudsning af dit sprog, som fjerner sproglige fejl og knudrede sætninger. Om du gør det selv eller får en professionel til det, afhænger nok lidt af din skriveerfaring. Det kan også være, du har været så fordybet i din skriveproces og ikke har fået så meget feedback undervejs, at en redigering indebærer at flytte rundt på et par kapitler (fx i en fagbog) for at gavne læsningen og forståelsen. Eller det kan være at udvikle en karakter i historien lidt mere personligt – skrive personen ‘mere ud’ og tilføje mere handling omkring denne person.

Tekstredigering kan således være forskelligt afhængig af teksten. Men det er her i denne proces, at dit bogmanuskript bliver sprogligt fuldendt og færdigt for dig som forfatter. Så kan det godt være, at et forlag ønsker at redigere andre ting i manuskriptet, men det er en anden fase. Læs mere om det her.

Til sidst skal det hele korrekturlæses.
Kan det ikke bare gøres sammen med redigeringen, spørger du måske? Nej, for man kan kun læse en tekst med ét fokus ad gangen. Selvfølgelig vil man opsnappe et par korrekturfejl, når man redigerer, og så vil man rette dem. Men der skal altid læses en sidste korrektur, hvor man ikke retter på formuleringer, struktur og sprog, men kun retter deciderede korrekturfejl.

bogprojekt

4. Forlag eller selvudgivelse?

I dag er der mange muligheder for at udgive sin bog, og et forlag er ikke den eneste mulighed. Måske har du allerede en aftale om udgivelse, når du når til denne fase. Hvis ikke, så er der nogle faktorer, du må sætte dig ind i og tage din beslutning ud fra.

Overvejer du at udgive din bog selv – og dermed beholde rettigheden til den selv – så kan du få mange fif i Susanne Løfgrens blogindlæg om det her.

Vil du gerne udgives gennem et forlag, så skal du sende dit manuskript samt en synopsis, hvor du fortæller om bogens emne, målgruppe, handling, genre og også fortæller kort om dig selv. Husk at Google er din ven, som man siger. Du kan finde mange informationer på nettet om alt det her. Men jeg vil anbefale, at du undersøger lidt om de forlag, du vil indsende til. De har altid informationer på deres hjemmeside om 1) de overhovedet antager nye manuskripter, 2) hvilken type bøger de udgiver (børnebøger, romaner, selvhjælpsbøger, medicinske fagbøger … find et forlag, som dit manuskript passer til) og 3) hvordan de ønsker manuskriptet tilsendt (udprintet eller via mail) samt hvordan proceduren forløber. De fleste forlag har en behandlingstid fra 2-9 uger og foretrækker, at dit manuskript ikke sendes til andre forlag imens.

Det kan være en fordel at sende til mindre og mellemstore forlag, da de ikke er bebyrdet i samme grad med mange tilsendte manuskripter hver dag. Indimellem er det også de mindre forlag, der er mest villig til at tage chancer og udgive noget anderledes og nyt.

J.K.Rowling sendte tilbage i 1995 manuskriptet til den første Harry Potter-bog til flere store britiske forlag, men de afviste alle med begrundelser som, at historien var for lang, for fantasifuld og aldrig ville kunne sælges. Det blev det dengang mindre forlag Bloomsbury, der godtog manuskriptet. Nu er det ikke så lille mere!

5. Redaktør-samarbejde

Bliver du godtaget til udgivelse på et forlag, skal du have møder med redaktøren, hvor I skal blive enige om bogens titel, grafiske udtryk og forside, eventuelle illustrationer, faktabokse og fotos.

Ja, der er mange elementer ud over selve teksten, der skal tages stilling til. Hvis du udgiver selv, kan du selv bestemme, men skal også selv finde ud af det hele, og hvis du udgiver på et forlag, har forlaget også en mening og en erfaring, der tæller.
Derudover vil dit manuskript blive gennemgået og redigeret sprogligt en gang til i samarbejde med dig. Men på en positiv måde – det er kun for at få det bedste i din bog frem.

6. Opsætning i bogformat

Når manuskriptet er færdigt, korrekturlæst (igen) og godkendt, så bliver det sendt videre til en grafiker, som sætter hele teksten op i bogformat. Oftest bruger man InDesign til dette. Her sættes også billeder, illustrationer og andet grafisk materiale ind, samt kolofon og evt. indholdsfortegnelse. Forsiden og bagsiden laves i en anden fil. Det munder ud i en pdf-fil, som ligner en e-bog. Nu har du et digitalt udtryk for, hvordan bogen vil se ud, når den er trykt.

7. Sidste korrektur

Så skal bogen korrekturlæses igen – i pdf’en. For meget kan gå galt i processen (slåfejl m.m.) og man kan have overset tidligere korrekturfejl.
Det er godt her at få en korrekturlæser på, der ikke har læst teksten før.
Men husk: det er ikke redigering (større ændringer) men kun korrekturlæsning (deciderede fejl).

bogprojekt

8. Tryk af bogen

Pdf-filen af bogen godkendes af dig, redaktøren og korrekturlæseren, hvorefter grafikeren laver trykklare filer af den. Så sendes den til et trykkeri.
Husk, at hvis du er selvudgiver, så vær gerne i god tid med at få kontakt med et trykkeri og få priser osv. fra dem, så du ved, at de er klar til at trykke din bog, når bogen er klar.

9. Udgivelse og PR

Udgivelsesdagen for din bog er en stor ting. Det skal fejres! Din bog er nu ude i verden, og du kan kalde dig forfatter. Men du vil også gerne have mange købere og læsere til din bog – og det betyder, at bogen skal markedsføres.

Markedsføringen af en bog starter allerede inden trykningen. Det skulle gerne være sådan, at der er mange læsere, der allerede kender til din bog inden udgivelsen. Det plejer at være forlaget, der står for det.
Er du selvudgiver, så læs mere om markedsføring af egen bog i Susanne Løfgrens blogindlæg om at være selvudgiver.

10. Livet efter udgivelsen

En bog lever sit liv i boghandleren, på biblioteket, på blogs og i læsernes bevidsthed. Men en bog lever også igennem sit ophav: forfatteren.

I dag – i modsætning til tidligere – er det ikke så nemt at gemme sig i sit skriverefugium, hvis man er forfatter. Hvis din bog bliver populær, så vil du nok blive kontaktet af en masse mennesker, der vil have dig til at give interviews, deltage i litteraturarrangementer og bogmesser. Hvis du har skrevet en fagbog, kan du være, at du gerne vil holde foredrag om det, du skriver om. Eller andre efterspørger det.

Din bog lever forhåbentlig videre længe efter udgivelsen, og måske vil den endda få en revival flere år senere. Det sker nogen gange – især for skønlitterære forfattere. Se bare, hvordan Tove Ditlevsen pludselig blev populær igen i 2015, med genoptrykning af hendes bøger, en nyudgivelse af diverse breve og en teaterforestilling om hende.

Share This