Skriveråd fra 1930’erne gælder stadig den dag i dag

Forfatteren Ernest Hemingway skrev mange breve til venner, bekendte og forfatterkollegaer ved siden af sit forfattervirke. Uddrag af disse breve, erindringsbøger samt interviews er samlet i bogen Ernest Hemingway On Writing (på dansk: Om at skrive. Udgivet af Lindhardt og Ringhof).
En bog, der er fyldt med gode skriveråd til skribenter fra den erfarne forfatter.

Blandt andet nævner han vigtigheden af en daglig skriverytme og pauser fra skriveriet.
Det vil sige: Koncentreret skrivning i 5-6 timer hver dag afløst af læsning, caféture, socialt samvær og motion resten af dagen.

{

“Det var også i det værelse, at jeg lærte ikke at tænke på noget, jeg skrev om, fra det øjeblik jeg holdt op med at skrive, og indtil jeg tog fat igen næste dag. På den måde ville min underbevidsthed arbejde med det, og samtidig ville jeg lytte til andre mennesker og lægge mærke til alt, håbede jeg; og lære noget, håbede jeg; og jeg læste for ikke at tænke på mit arbejde og gøre mig selv ude af stand til at gøre det. At gå ned ad trapperne efter at have udført et godt stykke arbejde – og det krævede både held og disciplin – var en vidunderlig følelse, og jeg var fri og kunne gå hvorhen i Paris, jeg lystede.”

Hemingway (fra Der er ingen ende på Paris)

Hemingway mener altså, at det er gunstigt for skriveprocessen at stoppe med at skrive i god tid, og mens det går godt. I stedet for at skrive sig træt hver dag.

Hans pointe er, at man som forfatter alligevel aldrig holder helt fri fra den bog, man er ved at skrive. For den er i gang i ens underbevidsthed, og denne ubevidste, kreative proces er lige så vigtig som selve skrivningen.

 

{

“Hold altid op (med at skrive, red.), mens du er godt i gang, og lad så være med at bekymre dig om det, før du begynder at skrive igen næste dag. På den måde arbejder din underbevidsthed det meste af tiden. Men hvis du bevidst tænker på det eller bekymrer dig om det, så slår du stoffet ihjel og din hjerne bliver træt før tid.”

Hemingway (fra By-Line: Ernest Hemingway)

Hvad skal man så lave, når man holder fri som forfatter?

I følge Hemingway er det vigtigt at bruge sin krop, så man ikke bare bliver et omvandrende hoved, der producerer historier. Man skal have hele sig selv med. Ellers bliver teksterne uden nerve og kraft. Man bliver som en  motor, der mangler smørelse og olie.

{

“Men jeg sagde til mig selv, at jeg ikke fik nok motion, så jeg har været ude at sejle en del på det senere, hver eneste dag uanset vejret, og jeg har det bedre igen nu. Det er bedre kun at skrive halvt så meget, få masser af motion, og ikke blive så overkørt og skør i hovedet, at man knap nok er tilregnelig. (…)
Men for en, som er vant til at bruge sin krop meget, er motion vel lige så vigtig for både kroppens og sindets sundhed, som olie og smørelse er det for en motor, og jeg havde været i New York hele tiden, uden nogen mulighed for at få rørt kroppen, og kom så hjem og prøvede på at arbejde i døgndrift med hovedet alene. Det var som at lade hjulene køre uden at smøre dem. Men under alle omstændigheder har jeg fået det godt igen.”

Hemingway (fra Udvalgte breve)

At være forfatter og at skrive bøger opstår nok i en kombination af disciplin, rutine, faste rammer og frihed, kreativitet og åndehuller.
Så find den kombination og arbejdsrytme, der fungerer for dig. Jeg er sikker på, at det kan lade sig gøre uden at du behøver at slide dig selv op undervejs.

Har du brug for sparring på din arbejdsproces som skribent eller på konkrete udfordringer, du har med din tekst, så kan du læse her, hvordan jeg kan hjælpe.

Share This