Guide til Words redigeringsværktøj

Når jeg giver skriftlig feedback på en tekst eller redigerer tekster, som fx bogmanuskripter, så bruger jeg altid skriveprogrammet Microsoft Word. Jeg beder også om, at alle tekster bliver sendt til mig i Word. Det er bare det bedste værktøj til at samarbejde om tekster på, og samtidig er det det program, de fleste bruger.

Jeg ved godt, at mange sværger til Google Docs, Pages eller Open Office. Og det er også fine og brugbare programmer.
Men hvis jeg skulle være åben for at arbejde i alle disse programmer, så skulle jeg både have dem alle installeret på min computer, og jeg skulle sætte mig ind, hvordan de virker, og hvor man finder de forskellige funktioner.

Det har jeg desværre bare ikke tid til (og der er allerede rigeligt med andre software-programmer at sætte sig ind med hjemmeside, nyhedsbrev osv.).

Så det er Word, det foregår i.

Og nu skal jeg guide dig ind i alle programmets fortræffeligheder, så vi nemt kan samarbejde om din tekst.

Når du får et dokument retur fra mig med en feedback på din tekst, så kan du se forskellige ændringer i teksten markeret med kasser, understregninger og farver.

Nedenstående billeder viser og forklarer funktionerne direkte i et Word-dokument.
Klik på billederne, så forstørres de.

Vær opmærksom på at support på at bruge Words redigeringsværktøj ikke er inkluderet i en feedback eller redigering hos Rikkemaiah.

Meget lange tekstdokumenter med mange ændringer kræver en normalt fungerende computer med kraft nok til at streame film osv., så hvis der er problemer med at vise worddokumentet korrekt, så kan det være computeren, der ikke har nok kraft til det. Det kan ofte hjælpe at trykke på den grå bjælke som nævnt, mens man scroller igennem dokumentet, og så trykke på bjælken når man vil se nærmere på ændringerne.

Jeg håber, dette var en brugbar guide til Words redigeringsværktøj.

Vil du vide mere om feedback eller redigering, så se her:


Feedback på din tekst

Redigering af din tekst

Share This