I filmen Paterson (den kan ses gratis på Filmstriben her) følger vi buschaufføren Paterson, der hver dag tager på arbejde, men altid har sin notesbog med sig. For bag hans rolige, almindelige ydre gemmer der sig en poetisk sjæl, der kan noget med ord.

Han skriver både kærlighedsdigte til sin kone, men også om alt muligt andet, der inspirerer ham. Han følger nogle meget bestemte rutiner i sit liv gennem dagen, fx tager han på den samme bar hver aften og får en øl.

Det lyder umiddelbart ikke som den mest interessante film – men det er den! Jeg vil virkelig anbefale dig at se den, især hvis du kan lide at udtrykke dig med ord. Både fordi det er en skøn film, men også fordi den viser noget om det at skrive (digte), som jeg her vil dele med dig. 
Det er mest digte, Paterson skriver og læser. Dog ikke traditionelle digte, der er meget formfaste med rim osv. men mere små poetiske tekster. Du kan sagtens overføre rådene til andre typer tekster, fx romaner, noveller, erindringer og lignende. 

Da jeg så filmen, kunne jeg ikke lade være med at lægge mærke til, hvordan Paterson skrev, hvad der inspirerede ham og hvad der gjorde ham til en digter. I kraft af min egen erfaring med at skrive, redigere bøger og at vejlede skribenter kom jeg frem til de fem skriveråd, du ser herunder, direkte inspireret af filmen.

1) INSPIRATION

Paterson læser rigtig mange digte og har reolen fyldt med sine yndlingsbøger. Han er tydeligvis meget inspireret af det, han læser, og han læser også tit digte op for sin kone. Dette påvirker helt klart hans eget ordforråd, hans forhold til ord og måde at skrive på, når han selv føler inspirationen.

2) NOTESBOG

Han har hele tiden sin notesbog med sig og skriver, når han har en pause fra arbejdet eller føler inspirationen. Det betyder, at han kan skrive, uanset hvor han er: I bussen inden han kører den ud af garagen om morgenen, i frokostpausen på en bænk foran byens vandfald og i kælderen i sit hus, hvor han har roen til at skrive.

3) OPMÆRKSOMHED

Han er opmærksom på det, der omgiver ham. Som buschauffør møder han mange mennesker, og man kan se på ham, at han bliver inspireret af de forskellige passagerer og det, de taler om. Han virker til at være sensitiv på den måde, at han ser og lytter til sine omgivelser med stort nærvær og indlevelse. Der er også nogle filmiske sekvenser, der viser at han måske ser verden gennem en poetisk linse. Han er simpelthen til stede på en måde, der gør at han lægger mærke til lyde, lys, detaljer m.m., som andre mere fortravlede ikke ville se. Alt dette gør hans sind vågent og giver ham inspiration og ideer til sine tekster.

4) STILHED

Man ser ham ofte sidde og kigge ud i luften og bare være. Han har heller ikke en mobiltelefon, da han synes, det er absolut unødvendigt. Så i alle de sammenhænge – små pauser i løbet af dagen – hvor andre ville tage deres mobiltelefon frem, så tager han enten sin notesbog frem eller sidder og kigger ud i luften. Man kan fornemme, at det er, når han sidder stille og kigger, at han får inspiration til at skrive. Kort efter tager han så sin notesbog og begynder at skrive.

5) DEN INDRE SKRIVEPROCES

Han har ikke nogen ambitioner med det, han skriver. Han er ikke optaget af, om andre skal læse det, eller om det skal udgives på et forlag, og at han skal være en berømt digter. Han er optaget af at skrive, fordi han ikke kan lade være. Hans kone synes, at ”verden skal læse hans digte”. Hun er optaget af, at han er talentfuld, og hun støtter ham meget i det. Men det virker til, at han ikke rigtig forstår, hvad det skal til for.

Det virker som om, han skriver digte, fordi det er en måde han kan udtrykke sig selv på. En måde han kan give udtryk for sin kærlighed til sin kone på for eksempel. Nogle af de digte man hører ham skrive (= læse højt som en indre stemme i filmen), er den største og mest rørende kærlighedserklæring, mens han i virkeligheden ikke udtrykker denne kærlighed i samme grad. Han virker glad for sin kone og støtter hende, men ikke på nogen overstrømmende eller passioneret måde. Det udtrykkes i stedet gennem de ord, han skriver.
Det er den indre skriveproces, der betyder noget for ham. Ikke at blive udgivet.

Det er en inspirerende film, fordi den så smukt viser alt det gode ved at skrive. Paterson er en ægte kunstner og digter, fordi han skriver sandt og fra sit hjerte. Han skriver, fordi han bliver nødt til at sætte ord på. Han skriver, fordi det er en kreativ ventil for ham i en ensformig tilværelse. Han ser skønheden ved livet og sætter ord på.

Jeg siger ikke, at det er forkert at sende sit manuskript ind til et forlag eller have lyst til at være forfatter. Jeg mener bare, at filmen har en pointe i, at hvis det at ”blive en berømt forfatter” er ens vigtigste drivkraft for at skrive, hvor er inspirationen så henne? Drivkraften og skrivelysten må komme indefra og på en autentisk måde. Så skal det andet nok komme af sig selv.

Jeg håber, du bliver inspireret af disse fem råd (og måske filmen), og at du vil mærke kreativiteten bruse indeni, så du slet ikke kan lade være med at forfølge ordene og bare skrive. 

Sådan finder du dit eget sprog og skriver fængende og unikke tekster

Få min bedste skriveøvelse om det + mit nyhedsbrev med gode skrivetips og inspiration.

Tak for din tilmelding.

Share This