Lav en god struktur på din tekst og få en nemmere skriveproces

Lav en god struktur på din tekst og få en nemmere skriveproces

Har du nogensinde været i fuld gang med at skrive, og den ene ide følger den anden i en uendelighed? Du skriver bare derudaf, efterhånden som du bliver inspireret til et nyt emne eller en ny historie. Men når du så går tilbage og gennemlæser det, du har skrevet, er det som om der mangler noget.

Din tekst er til din skræk blevet en fragmenteret tekstmasse. Uden sammenhæng eller en rød tråd. Og ikke så genialt som det føltes, da du skrev.

Betyder det så, at alt arbejdet er spildt, og du skal starte forfra?

Ikke nødvendigvis.

(mere…)

Kender du dit bogprojekts 10 faser?

Kender du dit bogprojekts 10 faser?

Hvordan skriver man lige en bog? Hvilke destinationer er der på vejen fra en ide i forfatterens hoved til den færdige bog på læserens natbord?
Bliv klogere på de 10 faser, der er i et bogprojekt her.

Det ser så let ud, når man sidder med en nyindkøbt bog i hånden, som man glæder sig til at læse. Men mange tænker nok ikke over, at man sidder med resultatet af mange måneders (måske års) og mange menneskers arbejde. Her vil jeg skitsere for dig, hvilke faser din bog skal igennem, hvis du går med planer og drømme om at skrive en selv. Dette overblik vil forhåbentlig kunne hjælpe dig på din vej til at blive forfatter.

1. Idéudvikling & research

Research til en krimi, en rejse til det land eller by, hvor din roman foregår eller interview med fagpersoner for at samle ekspertviden til din fagbog. Der er ofte et stort forarbejde til en bog, før den egentlige skriveproces går i gang.

En kliche på en wannabe-forfatter er ham eller hende, der hænger fast i denne fase og er blevet en evighedsstuderende i stedet for. De kommer aldrig rigtig i gang med at skrive (sammenhængende og helhedsorienteret), da de hele tiden synes, at de liiiige skal researche lidt mere, før de er klar.

Omvendt er denne fase vigtig for en god skriveproces og kan heller ikke hoppes over. Men skal bare kunne indse, hvornår man har nok research, og så gå videre til næste fase.
Du kan i denne fase måske få brug for sparring af en redaktør eller skrivecoach, og jeg hjælper hjertens gerne. 

2. Skriveprocessen

Skriv, når du er inspireret; skriv, når du har besluttet dig for det; skriv, selvom du ikke altid gider. Skriv, både når du kan se målet og når du synes, du er faret vild. Og få så feedback fra andre.

Skriveprocessen er vigtig og tit også den længste proces, da det er her, du producerer selve indholdet. Skrivning er ensomt. Men for at komme i mål med en bog kræver det for de fleste hjælp, feedback og modspil fra andre. Få en eller flere læsere – ikke en redaktør (endnu) – til at læse de samme 10-20 sider af din tekst. Bed dem om at fortælle dig deres umiddelbare oplevelse af teksten. Måske bliver du overrasket over, hvor værdifuldt dette vil være for dig. De er dine kommende læsere og kan se noget i teksten, du ikke selv kan se. De kan både se potentialer og huller i teksten. Bed dem om at være søde, men ærlige, og mærk efter i dig selv, hvor du vil rette ind, når du skriver videre.

Det er uundværligt at få denne feedback fra andre undervejs i skriveprocessen. Det vil give dig en stærkere indføling med din tekst. Når du har skrevet en god del af dit manuskript, så får du måske behov for at få feedback på sproget og historien/budskabet af en redaktør.

Du kan læse mere om skriveblokering, flow, skriveøvelser og meget mere her: Bliv en bedre skribent.

3. Redigering og korrektur

Uanset om du vil være selvudgiver eller udgive på et forlag, så skal manuskriptet redigeres, når det er færdigskrevet, og til sidst korrekturlæses. 

En sproglig redigering er en sidste finpudsning af dit sprog, som fjerner sproglige fejl og knudrede sætninger. Om du gør det selv eller får en professionel til det, afhænger nok lidt af din skriveerfaring. Det kan også være, du har været så fordybet i din skriveproces og ikke har fået så meget feedback undervejs, at en redigering indebærer at flytte rundt på et par kapitler (fx i en fagbog) for at gavne læsningen og forståelsen. Eller det kan være at udvikle en karakter i historien lidt mere personligt – skrive personen ‘mere ud’ og tilføje mere handling omkring denne person.

Tekstredigering kan således være forskelligt afhængig af teksten. Men det er her i denne proces, at dit bogmanuskript bliver sprogligt fuldendt og færdigt for dig som forfatter. Så kan det godt være, at et forlag ønsker at redigere andre ting i manuskriptet, men det er en anden fase. Læs mere om det her.

Til sidst skal det hele korrekturlæses.
Kan det ikke bare gøres sammen med redigeringen, spørger du måske? Nej, for man kan kun læse en tekst med ét fokus ad gangen. Selvfølgelig vil man opsnappe et par korrekturfejl, når man redigerer, og så vil man rette dem. Men der skal altid læses en sidste korrektur, hvor man ikke retter på formuleringer, struktur og sprog, men kun retter deciderede korrekturfejl.

bogprojekt

4. Forlag eller selvudgivelse?

I dag er der mange muligheder for at udgive sin bog, og et forlag er ikke den eneste mulighed. Måske har du allerede en aftale om udgivelse, når du når til denne fase. Hvis ikke, så er der nogle faktorer, du må sætte dig ind i og tage din beslutning ud fra.

Overvejer du at udgive din bog selv – og dermed beholde rettigheden til den selv – så kan du få mange fif i Susanne Løfgrens blogindlæg om det her.

Vil du gerne udgives gennem et forlag, så skal du sende dit manuskript samt en synopsis, hvor du fortæller om bogens emne, målgruppe, handling, genre og også fortæller kort om dig selv. Husk at Google er din ven, som man siger. Du kan finde mange informationer på nettet om alt det her. Men jeg vil anbefale, at du undersøger lidt om de forlag, du vil indsende til. De har altid informationer på deres hjemmeside om 1) de overhovedet antager nye manuskripter, 2) hvilken type bøger de udgiver (børnebøger, romaner, selvhjælpsbøger, medicinske fagbøger … find et forlag, som dit manuskript passer til) og 3) hvordan de ønsker manuskriptet tilsendt (udprintet eller via mail) samt hvordan proceduren forløber. De fleste forlag har en behandlingstid fra 2-9 uger og foretrækker, at dit manuskript ikke sendes til andre forlag imens.

Det kan være en fordel at sende til mindre og mellemstore forlag, da de ikke er bebyrdet i samme grad med mange tilsendte manuskripter hver dag. Indimellem er det også de mindre forlag, der er mest villig til at tage chancer og udgive noget anderledes og nyt.

J.K.Rowling sendte tilbage i 1995 manuskriptet til den første Harry Potter-bog til flere store britiske forlag, men de afviste alle med begrundelser som, at historien var for lang, for fantasifuld og aldrig ville kunne sælges. Det blev det dengang mindre forlag Bloomsbury, der godtog manuskriptet. Nu er det ikke så lille mere!

5. Redaktør-samarbejde

Bliver du godtaget til udgivelse på et forlag, skal du have møder med redaktøren, hvor I skal blive enige om bogens titel, grafiske udtryk og forside, eventuelle illustrationer, faktabokse og fotos.

Ja, der er mange elementer ud over selve teksten, der skal tages stilling til. Hvis du udgiver selv, kan du selv bestemme, men skal også selv finde ud af det hele, og hvis du udgiver på et forlag, har forlaget også en mening og en erfaring, der tæller.
Derudover vil dit manuskript blive gennemgået og redigeret sprogligt en gang til i samarbejde med dig. Men på en positiv måde – det er kun for at få det bedste i din bog frem.

6. Opsætning i bogformat

Når manuskriptet er færdigt, korrekturlæst (igen) og godkendt, så bliver det sendt videre til en grafiker, som sætter hele teksten op i bogformat. Oftest bruger man InDesign til dette. Her sættes også billeder, illustrationer og andet grafisk materiale ind, samt kolofon og evt. indholdsfortegnelse. Forsiden og bagsiden laves i en anden fil. Det munder ud i en pdf-fil, som ligner en e-bog. Nu har du et digitalt udtryk for, hvordan bogen vil se ud, når den er trykt.

7. Sidste korrektur

Så skal bogen korrekturlæses igen – i pdf’en. For meget kan gå galt i processen (slåfejl m.m.) og man kan have overset tidligere korrekturfejl.
Det er godt her at få en korrekturlæser på, der ikke har læst teksten før.
Men husk: det er ikke redigering (større ændringer) men kun korrekturlæsning (deciderede fejl).

bogprojekt

8. Tryk af bogen

Pdf-filen af bogen godkendes af dig, redaktøren og korrekturlæseren, hvorefter grafikeren laver trykklare filer af den. Så sendes den til et trykkeri.
Husk, at hvis du er selvudgiver, så vær gerne i god tid med at få kontakt med et trykkeri og få priser osv. fra dem, så du ved, at de er klar til at trykke din bog, når bogen er klar.

9. Udgivelse og PR

Udgivelsesdagen for din bog er en stor ting. Det skal fejres! Din bog er nu ude i verden, og du kan kalde dig forfatter. Men du vil også gerne have mange købere og læsere til din bog – og det betyder, at bogen skal markedsføres.

Markedsføringen af en bog starter allerede inden trykningen. Det skulle gerne være sådan, at der er mange læsere, der allerede kender til din bog inden udgivelsen. Det plejer at være forlaget, der står for det.
Er du selvudgiver, så læs mere om markedsføring af egen bog i Susanne Løfgrens blogindlæg om at være selvudgiver.

10. Livet efter udgivelsen

En bog lever sit liv i boghandleren, på biblioteket, på blogs og i læsernes bevidsthed. Men en bog lever også igennem sit ophav: forfatteren.

I dag – i modsætning til tidligere – er det ikke så nemt at gemme sig i sit skriverefugium, hvis man er forfatter. Hvis din bog bliver populær, så vil du nok blive kontaktet af en masse mennesker, der vil have dig til at give interviews, deltage i litteraturarrangementer og bogmesser. Hvis du har skrevet en fagbog, kan du være, at du gerne vil holde foredrag om det, du skriver om. Eller andre efterspørger det.

Din bog lever forhåbentlig videre længe efter udgivelsen, og måske vil den endda få en revival flere år senere. Det sker nogen gange – især for skønlitterære forfattere. Se bare, hvordan Tove Ditlevsen pludselig blev populær igen i 2015, med genoptrykning af hendes bøger, en nyudgivelse af diverse breve og en teaterforestilling om hende.

Få gode råd fra en selvudgiver

Få gode råd fra en selvudgiver

Af gæsteblogger Susanne Løfgren

3 på stribe!

Da der først gik hul på mit skriveri, væltede teksterne ud, og i 2014-15 udgav jeg tre titler inden for mit felt som alternativ behandler med speciale i Bachs Blomsterremedier.

Processen omkring det at være selvudgiver lærte mig meget omkring det faglige og især om mig selv. Jeg håber, at mine erfaringer kan inspirere andre, for der er mange veje, man kan gå, når man udgiver bøger på egen hånd.

Du skal have noget på hjerte, som du synes, at andre MÅ vide noget om

Det kan betyde, at du er nødt til at undersøge, om der er et marked for det, du vil skrive om.
Da mine bøger handler om alternativ behandling og mere specifikt om energimedicin, er de i princippet ‘smalle’ og ikke for flertallet.
Jeg havde allerede inden bogskriveriet opbygget et vist netværk. Da jeg har undervist i Bachs Blomsterremedier siden 1996 og er udnævnt til ‘ekspert’ på området, havde jeg en fornemmelse af, at der var købere til bøgerne men også, at de nok ikke tiltaler alle.
Dette måtte jeg tage hensyn til igennem hele processen for ikke at havne i bundløs gæld.

Sådan gjorde jeg

Jeg begyndte at skrive uden at ane noget om hverken skriveri eller bogudgivelse. Jeg skrev bare derudaf og satte mine erfaringer i system, brugte faktuel viden og skrev også ‘brainstorm-agtigt’. Dette kan man altid sortere i senere.
Selvom jeg tidligere har lavet undervisningsmaterale til min zoneterapeutuddannelse og skrevet indlæg i mine nyhedsbreve, har jeg læst en del og havde en fornemmelse af, hvordan man deler en bog op, i hvertfald den traditionelle måde at gøre det på.

Jeg brugte min egen medicin

Undervejs i skriveprocessen blev jeg konfronteret med usikkerhed og angst for, om det var et vanvittigt projekt, jeg havde kastet mig ud i. Jeg troede dog dybt i hjertet på, at udgivelsen af en bog er en af mine livsopgaver. Jeg brugte med godt resultat min egen medicin, altså Bachs Blomsterremedier for netop følelsesmæssige ubalancer. Bl.a. remediet Lærk for manglende selvtillid, Ensian for modløshed og opgivelse og Bævreasp for angst for det ukendte.

 

Dr. Bachs Blomsterremedier

Det kreative kontra det realistiske

Da bogen var nogenlunde gennemskrevet, sendte jeg den til et forlag, der arbejder med udgivelse af alternative bøger. De sagde faktisk ‘ja tak’, men jeg havde i mellemtiden talt med andre fagbogsforfattere og endte med at beslutte at ville udgive selv. Det jeg fik fortalt er, at de store forlag er gode for dem, der sælger mange bøger, men når man arbejder med et mindre oplag, tager de hurtigt bogen af deres salgsliste for at slippe for at betale opbevaringsplads for den. Det betyder, at selvom der stadig er (en mindre) efterspørgsel på en bog, bliver den meldt ‘udsolgt’ fra forlaget eller solgt videre for ingenting i et supermaked.

Jeg er en person, der gerne vil have styr på mine projekter og selv kunne bestemme, om mine bøger evt. senere skal udgives som e-bøger eller oversættes. Ganske enkelt at kunne bevare rettighederne til mine egne værker.
For mig har det derfor været en god ide at udgive selv, men det gælder formentlig ikke alle, for det er et større arbejde.

Hvad du skal gøre, hvis du vil være selvudgiver 

Googl ‘selvudgivelse’ på nettet, og se alle de gode råd, man BØR kende.
Du skal oprette en forlagsvirksomhed. Googl www.virk.dk.
Bogen skal have et ISBN-nummer, før den bliver trykt. Googl dette.
Hvert forlag får 10 ISBN-numre (1 til hver bogtitel) til at starte med, og det koster 1000 kr.
HUSK: Der er pligtaflevering til Det Kongelige Bibliotek på to eksemplarer af hver bog.

Korrekturlæsning og redigering

Find en korrekturlæser, for det er helt nødvendigt, at bogen er så fri for fejl og dårligt sprog som muligt! Jeg fandt en bekendt, der gjorde det for mig som tjeneste, og hun fandt mange fejl!
Få også gerne dine bogstærke venner til at læse dit bogmanuskript og bed dem være ærlige.

Opsætning og trykning

Find en god grafiker, der ikke koster en bondegård. Uanset om du udgiver i print- eller e-format, skal en bog sættes lækkert op.
Jeg fik uventet hjælp fra en kursist, der kendte en grafiker, som forstod, at min bog skulle være lækker. Tænk på, at den er dit ‘barn’. Jeg fik et godt tilbud via et lettisk trykkeri, som grafikeren kendte, så bogen endte med at blive i tykt, lækkert papir med farvefotos af blomsterne og flapper på omslaget. Men mindre kan gøre det.

Lager og distribution

Distributionen skal man selv sørge for. Når ens bøger er trykt, sendes de efter aftale til en adresse. Hvis dette er ‘hjem’, skal man lige tænke på, at 1500 bøger fylder temmeligt meget 🙂
Jeg fik en aftale med nogen, jeg kender, der har en tør og god lagerplads, da bøger ikke tåler fugt.
Ud over dette lager har jeg altid 25-30 bøger på lager hos DBK.
Jeg bor på 70 m2, men har altid 100 af hver bog på lager i mit hjem til salg til foredrag m.m.

Man kan starte med at kontakte DBK, som er boghandlernes distribution. De har netop lavet om på betingelserne for forlag, så det nu koster 25 kr. pr bog, de sælger for en. Man kontakter dem, udfylder skemaer og sender et aftalt antal bøger, som de så har på lager, hvis en boghandler vil købe/sælge ens bøger.
Det gør boghandleren kun, hvis en kunde eftersøger bogen.

Man skal have fat i køberne!

Hvem er ens målgruppe? Hvor kan man ‘møde’ dem? Hvor kan man med held lave PR?
For mig er min målgruppe mine kursister, som jeg kontakter via Facebook og mit nyhedsbrev, helsekoster samt deltagere på de foredrag og homeparties, jeg holder om Bachs Blomsterremedier.

Det kan komme bag på en, at man skal gøre en masse benarbejde for at komme ud med sit budskab og dermed sine bøger. Når først man er ude og holde et foredrag om sit emne, bliver folk som oftest interesseret i at købe en bog.
Man kan også bruge hele medieverden og især fokuserer på de blade og magasiner, som læses af ens målgruppe.
Facebook kan være en ide, men kun hvis man har et netværk udover familien og tætte venner.
Lokale aviser og boghandlere kan også være en god støtte.

Bøger i kommision

Jeg har været på turne til 40 boghandlere på Sjælland for at tilbyde to af hver bog i kommision uden omkostninger for boghandlerne. Formålet er, at bøgerne kommer ud på hylderne, og folk i det hele taget opdager, at jeg havde udgivet tre perler 🙂
Jeg har givet boghandlerne en kontrakt på 3 mdr. til at sælge mine bøger. Det bliver mit arbejde nu at kontakte dem, hente bøgerne hjem og forhåbentlig afregne nogle bøger. De kan selv bestille flere hos DBK, hvis de faktisk har solgt de seks bøger.

Bibliotekerne

Jeg har været heldig, at hver af mine bøger er købt i ca. 80 eksemplarer af bibliotekerne. Derfor bør man, udover at overholde den føromtalte pligtaflevering ved udgivelsen, også sende to eksemplarer til lektørudtalelse til:

Dansk BiblioteksCenter
Tempovej 7-11
2750  Ballerup
Att.: LEKTØR

De læser dem! Lektørudtalelsen er faktisk også interessant at få. Lektørudtalelser bruges bl.a. af bibliotekarer, når de skal indkøbe bøger til biblioteket, så det har også en betydning i forhold til, hvor mange eksemplarer, du sælger til biblioteker landet rundt. Du får bibliotekspenge én gang om året, som udregnes ud fra hvor meget dine bøger bliver udlånt.

Salg gennem Saxo.com

Kontakt Saxo og få dem til at forhandle din bog. De køber gennem DBK, og det er DBK, der afregner med dig hver måned.
Få nogen til at anmelde din bog på www.saxo.com, når den er tilgængelig på hjemmesiden.

Foto af dig og din bog

Det er nødvendigt med et GODT foto af dig og et foto af din bogs forside, begge i en god opløsning, for at de kan bruges, når du skal gøre PR for din bog.

Send frieksemplarer

Det kan betale sig at sende frieksemplarer til forskellige redaktioner og bloggere, der skriver boganmeldelser, men det er ikke en garanti for, at de vil omtale din bog.

Økonomi

Regn i dit budget med, at du skal forære nogle af bøgerne væk. Eller sælge dem billigere til foredrag, og at alle, der sælger din bog (f.eks. DBK) også skal tjene på den. Typisk sælger man videre til forhandlere for ca. 25-35 % af udsalgsprisen.
Det kostede mig ca. 50.000 kr. pr. bogudgivelse for grafiker og print af 1500 bøger á 182 sider. Jeg lånte pengene uden renter af en ven og har betalt tilbage hver gang, jeg har solgt en bog. Man skal ikke regne med at kunne tjene så vildt meget på at udgive bøger, men at være forfatter kan give dig større mulighed for at komme ud og holde foredrag eller kurser.

Husk:

Man skal ikke give op, hvis man har noget på hjerte!

Jeg ønsker dig held og lykke!

Kærlig hilsen Susanne

 

Susanne Løfgren (f. 1954) er uddannet sygeplejerske, zoneterapeut og Bachterapeut. Hun uddanner zoneterapeuter og Bachterapeuter samt underviser i anatomi online.
Har skrevet og udgivet bøgerne:
Bach dit barn op – om Bachremedier til hele familien
Introduktion til Bachs Blomsterremedier  (med øvelser så man selv kan udvælge remedier)
Kvinder i overgang – om Bachremedier til kvinder 40 +

Susanne kommer gerne ud til folk, hvis man har lyst til at arrangere homeparty eller foredrag.
Læs mere om Den Internationale Bachterapeutuddannelse m.m. på www.casu.dk hvor du også kan købe hendes bøger, bestille konsultationer og Bachprodukter til hjælp i egen proces. Kontakt: mail@casu.dk

Susanne Løfgren

Bachterapeut og forfatter, Casu

Sådan finder du dit eget sprog og skriver fængende og unikke tekster

Få min bedste skriveøvelse om det + mit nyhedsbrev med gode skrivetips og inspiration.

Tak for din tilmelding.