Fem skriveråd de færreste kender – inspireret af Jim Jarmusch’ film Paterson

Fem skriveråd de færreste kender – inspireret af Jim Jarmusch’ film Paterson

I filmen Paterson (den kan ses gratis på Filmstriben her) følger vi buschaufføren Paterson, der hver dag tager på arbejde, men altid har sin notesbog med sig. For bag hans rolige, almindelige ydre gemmer der sig en poetisk sjæl, der kan noget med ord.

Han skriver både kærlighedsdigte til sin kone, men også om alt muligt andet, der inspirerer ham. Han følger nogle meget bestemte rutiner i sit liv gennem dagen, fx tager han på den samme bar hver aften og får en øl.

Det lyder umiddelbart ikke som den mest interessante film – men det er den! Jeg vil virkelig anbefale dig at se den, især hvis du kan lide at udtrykke dig med ord. Både fordi det er en skøn film, men også fordi den viser noget om det at skrive (digte), som jeg her vil dele med dig. 
Det er mest digte, Paterson skriver og læser. Dog ikke traditionelle digte, der er meget formfaste med rim osv. men mere små poetiske tekster. Du kan sagtens overføre rådene til andre typer tekster, fx romaner, noveller, erindringer og lignende. 

(mere…)
Forfatteralmanak 2018 – En kalender og et arbejdsredskab for forfattere

Forfatteralmanak 2018 – En kalender og et arbejdsredskab for forfattere

Aarhus Litteraturcenter har i samarbejde med forfatter Alice Aagaard lavet denne Forfatteralmanak, der er en kombineret (skrive)kalender og guidebog til nye som erfarne forfattere om alt, der er godt at vide, når man skriver. Fx en liste med danske litteraturarrangementer, en liste over danske forlag og diverse artikler med skriveråd og berettermodel og om at være selvudgiver med meget mere.  (mere…)

Lav en god struktur på din tekst og få en nemmere skriveproces

Lav en god struktur på din tekst og få en nemmere skriveproces

Har du nogensinde været i fuld gang med at skrive, og den ene ide følger den anden i en uendelighed? Du skriver bare derudaf, efterhånden som du bliver inspireret til et nyt emne eller en ny historie. Men når du så går tilbage og gennemlæser det, du har skrevet, er det som om der mangler noget.

Din tekst er til din skræk blevet en fragmenteret tekstmasse. Uden sammenhæng eller en rød tråd. Og ikke så genialt som det føltes, da du skrev.

Betyder det så, at alt arbejdet er spildt, og du skal starte forfra?

Ikke nødvendigvis.

(mere…)

Ved du hvor vigtigt det er at holde pauser når du skriver?

Ved du hvor vigtigt det er at holde pauser når du skriver?

Skriveråd fra 1930’erne gælder stadig den dag i dag

Forfatteren Ernest Hemingway skrev mange breve til venner, bekendte og forfatterkollegaer ved siden af sit forfattervirke. Uddrag af disse breve, erindringsbøger samt interviews er samlet i bogen Ernest Hemingway On Writing (på dansk: Om at skrive. Udgivet af Lindhardt og Ringhof).
En bog, der er fyldt med gode skriveråd til skribenter fra den erfarne forfatter.

Blandt andet nævner han vigtigheden af en daglig skriverytme og pauser fra skriveriet.
Det vil sige: Koncentreret skrivning i 5-6 timer hver dag afløst af læsning, caféture, socialt samvær og motion resten af dagen.

{

“Det var også i det værelse, at jeg lærte ikke at tænke på noget, jeg skrev om, fra det øjeblik jeg holdt op med at skrive, og indtil jeg tog fat igen næste dag. På den måde ville min underbevidsthed arbejde med det, og samtidig ville jeg lytte til andre mennesker og lægge mærke til alt, håbede jeg; og lære noget, håbede jeg; og jeg læste for ikke at tænke på mit arbejde og gøre mig selv ude af stand til at gøre det. At gå ned ad trapperne efter at have udført et godt stykke arbejde – og det krævede både held og disciplin – var en vidunderlig følelse, og jeg var fri og kunne gå hvorhen i Paris, jeg lystede.”

Hemingway (fra Der er ingen ende på Paris)

Hemingway mener altså, at det er gunstigt for skriveprocessen at stoppe med at skrive i god tid, og mens det går godt. I stedet for at skrive sig træt hver dag.

Hans pointe er, at man som forfatter alligevel aldrig holder helt fri fra den bog, man er ved at skrive. For den er i gang i ens underbevidsthed, og denne ubevidste, kreative proces er lige så vigtig som selve skrivningen.

 

{

“Hold altid op (med at skrive, red.), mens du er godt i gang, og lad så være med at bekymre dig om det, før du begynder at skrive igen næste dag. På den måde arbejder din underbevidsthed det meste af tiden. Men hvis du bevidst tænker på det eller bekymrer dig om det, så slår du stoffet ihjel og din hjerne bliver træt før tid.”

Hemingway (fra By-Line: Ernest Hemingway)

Hvad skal man så lave, når man holder fri som forfatter?

I følge Hemingway er det vigtigt at bruge sin krop, så man ikke bare bliver et omvandrende hoved, der producerer historier. Man skal have hele sig selv med. Ellers bliver teksterne uden nerve og kraft. Man bliver som en  motor, der mangler smørelse og olie.

{

“Men jeg sagde til mig selv, at jeg ikke fik nok motion, så jeg har været ude at sejle en del på det senere, hver eneste dag uanset vejret, og jeg har det bedre igen nu. Det er bedre kun at skrive halvt så meget, få masser af motion, og ikke blive så overkørt og skør i hovedet, at man knap nok er tilregnelig. (…)
Men for en, som er vant til at bruge sin krop meget, er motion vel lige så vigtig for både kroppens og sindets sundhed, som olie og smørelse er det for en motor, og jeg havde været i New York hele tiden, uden nogen mulighed for at få rørt kroppen, og kom så hjem og prøvede på at arbejde i døgndrift med hovedet alene. Det var som at lade hjulene køre uden at smøre dem. Men under alle omstændigheder har jeg fået det godt igen.”

Hemingway (fra Udvalgte breve)

At være forfatter og at skrive bøger opstår nok i en kombination af disciplin, rutine, faste rammer og frihed, kreativitet og åndehuller.
Så find den kombination og arbejdsrytme, der fungerer for dig. Jeg er sikker på, at det kan lade sig gøre uden at du behøver at slide dig selv op undervejs.

Har du brug for sparring på din arbejdsproces som skribent eller på konkrete udfordringer, du har med din tekst, så kan du læse her, hvordan jeg kan hjælpe.

Kender du dit bogprojekts 10 faser?

Kender du dit bogprojekts 10 faser?

Hvordan skriver man lige en bog? Hvilke destinationer er der på vejen fra en ide i forfatterens hoved til den færdige bog på læserens natbord?
Bliv klogere på de 10 faser, der er i et bogprojekt her.

Det ser så let ud, når man sidder med en nyindkøbt bog i hånden, som man glæder sig til at læse. Men mange tænker nok ikke over, at man sidder med resultatet af mange måneders (måske års) og mange menneskers arbejde. Her vil jeg skitsere for dig, hvilke faser din bog skal igennem, hvis du går med planer og drømme om at skrive en selv. Dette overblik vil forhåbentlig kunne hjælpe dig på din vej til at blive forfatter.

1. Idéudvikling & research

Research til en krimi, en rejse til det land eller by, hvor din roman foregår eller interview med fagpersoner for at samle ekspertviden til din fagbog. Der er ofte et stort forarbejde til en bog, før den egentlige skriveproces går i gang.

En kliche på en wannabe-forfatter er ham eller hende, der hænger fast i denne fase og er blevet en evighedsstuderende i stedet for. De kommer aldrig rigtig i gang med at skrive (sammenhængende og helhedsorienteret), da de hele tiden synes, at de liiiige skal researche lidt mere, før de er klar.

Omvendt er denne fase vigtig for en god skriveproces og kan heller ikke hoppes over. Men skal bare kunne indse, hvornår man har nok research, og så gå videre til næste fase.
Du kan i denne fase måske få brug for sparring af en redaktør eller skrivecoach, og jeg hjælper hjertens gerne. 

2. Skriveprocessen

Skriv, når du er inspireret; skriv, når du har besluttet dig for det; skriv, selvom du ikke altid gider. Skriv, både når du kan se målet og når du synes, du er faret vild. Og få så feedback fra andre.

Skriveprocessen er vigtig og tit også den længste proces, da det er her, du producerer selve indholdet. Skrivning er ensomt. Men for at komme i mål med en bog kræver det for de fleste hjælp, feedback og modspil fra andre. Få en eller flere læsere – ikke en redaktør (endnu) – til at læse de samme 10-20 sider af din tekst. Bed dem om at fortælle dig deres umiddelbare oplevelse af teksten. Måske bliver du overrasket over, hvor værdifuldt dette vil være for dig. De er dine kommende læsere og kan se noget i teksten, du ikke selv kan se. De kan både se potentialer og huller i teksten. Bed dem om at være søde, men ærlige, og mærk efter i dig selv, hvor du vil rette ind, når du skriver videre.

Det er uundværligt at få denne feedback fra andre undervejs i skriveprocessen. Det vil give dig en stærkere indføling med din tekst. Når du har skrevet en god del af dit manuskript, så får du måske behov for at få feedback på sproget og historien/budskabet af en redaktør.

Du kan læse mere om skriveblokering, flow, skriveøvelser og meget mere her: Bliv en bedre skribent.

3. Redigering og korrektur

Uanset om du vil være selvudgiver eller udgive på et forlag, så skal manuskriptet redigeres, når det er færdigskrevet, og til sidst korrekturlæses. 

En sproglig redigering er en sidste finpudsning af dit sprog, som fjerner sproglige fejl og knudrede sætninger. Om du gør det selv eller får en professionel til det, afhænger nok lidt af din skriveerfaring. Det kan også være, du har været så fordybet i din skriveproces og ikke har fået så meget feedback undervejs, at en redigering indebærer at flytte rundt på et par kapitler (fx i en fagbog) for at gavne læsningen og forståelsen. Eller det kan være at udvikle en karakter i historien lidt mere personligt – skrive personen ‘mere ud’ og tilføje mere handling omkring denne person.

Tekstredigering kan således være forskelligt afhængig af teksten. Men det er her i denne proces, at dit bogmanuskript bliver sprogligt fuldendt og færdigt for dig som forfatter. Så kan det godt være, at et forlag ønsker at redigere andre ting i manuskriptet, men det er en anden fase. Læs mere om det her.

Til sidst skal det hele korrekturlæses.
Kan det ikke bare gøres sammen med redigeringen, spørger du måske? Nej, for man kan kun læse en tekst med ét fokus ad gangen. Selvfølgelig vil man opsnappe et par korrekturfejl, når man redigerer, og så vil man rette dem. Men der skal altid læses en sidste korrektur, hvor man ikke retter på formuleringer, struktur og sprog, men kun retter deciderede korrekturfejl.

bogprojekt

4. Forlag eller selvudgivelse?

I dag er der mange muligheder for at udgive sin bog, og et forlag er ikke den eneste mulighed. Måske har du allerede en aftale om udgivelse, når du når til denne fase. Hvis ikke, så er der nogle faktorer, du må sætte dig ind i og tage din beslutning ud fra.

Overvejer du at udgive din bog selv – og dermed beholde rettigheden til den selv – så kan du få mange fif i Susanne Løfgrens blogindlæg om det her.

Vil du gerne udgives gennem et forlag, så skal du sende dit manuskript samt en synopsis, hvor du fortæller om bogens emne, målgruppe, handling, genre og også fortæller kort om dig selv. Husk at Google er din ven, som man siger. Du kan finde mange informationer på nettet om alt det her. Men jeg vil anbefale, at du undersøger lidt om de forlag, du vil indsende til. De har altid informationer på deres hjemmeside om 1) de overhovedet antager nye manuskripter, 2) hvilken type bøger de udgiver (børnebøger, romaner, selvhjælpsbøger, medicinske fagbøger … find et forlag, som dit manuskript passer til) og 3) hvordan de ønsker manuskriptet tilsendt (udprintet eller via mail) samt hvordan proceduren forløber. De fleste forlag har en behandlingstid fra 2-9 uger og foretrækker, at dit manuskript ikke sendes til andre forlag imens.

Det kan være en fordel at sende til mindre og mellemstore forlag, da de ikke er bebyrdet i samme grad med mange tilsendte manuskripter hver dag. Indimellem er det også de mindre forlag, der er mest villig til at tage chancer og udgive noget anderledes og nyt.

J.K.Rowling sendte tilbage i 1995 manuskriptet til den første Harry Potter-bog til flere store britiske forlag, men de afviste alle med begrundelser som, at historien var for lang, for fantasifuld og aldrig ville kunne sælges. Det blev det dengang mindre forlag Bloomsbury, der godtog manuskriptet. Nu er det ikke så lille mere!

5. Redaktør-samarbejde

Bliver du godtaget til udgivelse på et forlag, skal du have møder med redaktøren, hvor I skal blive enige om bogens titel, grafiske udtryk og forside, eventuelle illustrationer, faktabokse og fotos.

Ja, der er mange elementer ud over selve teksten, der skal tages stilling til. Hvis du udgiver selv, kan du selv bestemme, men skal også selv finde ud af det hele, og hvis du udgiver på et forlag, har forlaget også en mening og en erfaring, der tæller.
Derudover vil dit manuskript blive gennemgået og redigeret sprogligt en gang til i samarbejde med dig. Men på en positiv måde – det er kun for at få det bedste i din bog frem.

6. Opsætning i bogformat

Når manuskriptet er færdigt, korrekturlæst (igen) og godkendt, så bliver det sendt videre til en grafiker, som sætter hele teksten op i bogformat. Oftest bruger man InDesign til dette. Her sættes også billeder, illustrationer og andet grafisk materiale ind, samt kolofon og evt. indholdsfortegnelse. Forsiden og bagsiden laves i en anden fil. Det munder ud i en pdf-fil, som ligner en e-bog. Nu har du et digitalt udtryk for, hvordan bogen vil se ud, når den er trykt.

7. Sidste korrektur

Så skal bogen korrekturlæses igen – i pdf’en. For meget kan gå galt i processen (slåfejl m.m.) og man kan have overset tidligere korrekturfejl.
Det er godt her at få en korrekturlæser på, der ikke har læst teksten før.
Men husk: det er ikke redigering (større ændringer) men kun korrekturlæsning (deciderede fejl).

bogprojekt

8. Tryk af bogen

Pdf-filen af bogen godkendes af dig, redaktøren og korrekturlæseren, hvorefter grafikeren laver trykklare filer af den. Så sendes den til et trykkeri.
Husk, at hvis du er selvudgiver, så vær gerne i god tid med at få kontakt med et trykkeri og få priser osv. fra dem, så du ved, at de er klar til at trykke din bog, når bogen er klar.

9. Udgivelse og PR

Udgivelsesdagen for din bog er en stor ting. Det skal fejres! Din bog er nu ude i verden, og du kan kalde dig forfatter. Men du vil også gerne have mange købere og læsere til din bog – og det betyder, at bogen skal markedsføres.

Markedsføringen af en bog starter allerede inden trykningen. Det skulle gerne være sådan, at der er mange læsere, der allerede kender til din bog inden udgivelsen. Det plejer at være forlaget, der står for det.
Er du selvudgiver, så læs mere om markedsføring af egen bog i Susanne Løfgrens blogindlæg om at være selvudgiver.

10. Livet efter udgivelsen

En bog lever sit liv i boghandleren, på biblioteket, på blogs og i læsernes bevidsthed. Men en bog lever også igennem sit ophav: forfatteren.

I dag – i modsætning til tidligere – er det ikke så nemt at gemme sig i sit skriverefugium, hvis man er forfatter. Hvis din bog bliver populær, så vil du nok blive kontaktet af en masse mennesker, der vil have dig til at give interviews, deltage i litteraturarrangementer og bogmesser. Hvis du har skrevet en fagbog, kan du være, at du gerne vil holde foredrag om det, du skriver om. Eller andre efterspørger det.

Din bog lever forhåbentlig videre længe efter udgivelsen, og måske vil den endda få en revival flere år senere. Det sker nogen gange – især for skønlitterære forfattere. Se bare, hvordan Tove Ditlevsen pludselig blev populær igen i 2015, med genoptrykning af hendes bøger, en nyudgivelse af diverse breve og en teaterforestilling om hende.

Find dit eget skriverum ude i byen

Find dit eget skriverum ude i byen

Bryd den daglige (lidt kedelige) rytme, tag din laptop under armen og bevæg dig ud i byen, når du skal skrive dine tekster.

Her får du mine 5 bedste bud på steder, som jeg selv kan anbefale som et alternativt skriverum til hjemmets fire vægge.
Geografisk er vi i Aarhus, så jeg beklager til jer, der er langt her fra, men jeg håber alligevel, at jeg kan inspirere dig til at finde dine egne skriverum ude i byen der, hvor du bor.
Alle stederne har plusser og (måske) minusser, og så kan man jo vælge ud fra hvilket humør, man har den pågældende dag.

1. GODSBANEN/Spiselauget

Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C, www.godsbanen.dk

Aarhus’ tværfaglige kunst- og kulturproduktionscenter

PLUS: Godsbanen er en ombygning af Aarhus’ gamle godsbanegård i Skovgaardsgade bag ARoS og er på i alt 10.500 kvm. Her er både kunstneratelierer, skriveskole, teatre, grupperum, konferencefaciliteter, trykkeri og kontorlokaler samt store fælles arealer.

(mere…)

Sådan finder du dit eget sprog og skriver fængende og unikke tekster

Få min bedste skriveøvelse om det + mit nyhedsbrev med gode skrivetips og inspiration.

Tak for din tilmelding.