Hvor mange gange har jeg ikke siddet med en intention om at skrive et nyhedsbrev, en artikel eller sågar en bog, men det eneste, jeg gjorde, var at stirre på det blanke tekstdokument med den blinkende markør på min MacBook. Mens minutterne gik. Og jeg stirrede bare. Kiggede måske lidt ud ad vinduet. Der var ingen ord, kun tomt i mit hoved.

Frustrationen over den manglende inspiration voksede og kunne nærme sig panik og frygttanker, som bare låste mig endnu mere fast.
Men det er gået op for mig, at det er ret naturligt at have det sådan af og til. Jeg tror, mange kreative udøvende kan genkende det.
Så hvordan kommer man igang, når der ikke dukker en ENESTE ide til tekstens emne op? Eller hvis man har for mange ideer og ikke kan vælge imellem dem?

Hvad er de magiske tricks til at holde modet oppe og få skrevet en god tekst alligevel? For jeg synes bestemt ikke altid, det er nemt. Jeg sætter mig ikke bare ned og skriver fra A til B for at ende op med en færdig tekst, når klokken slår 16.

Min erfaring er, at det er muligt at lære at arbejde MED skriveprocessen i stedet for MOD den, så du kan komme i mål med en færdig tekst, du er glad for.
De 5 tricks får du lige her:

1. Kreativitet er messy

Min erfaring er, at kreative processer for det meste er ustrukturerede og måske forvirrende. Ihvertfald for den rationelle side af os. De bedste kunstværker – musik, litteratur, kunst – er opstået i en slags kaotisk stemning hos den udøvende. Vores kontrolside er sat ud af spillet, mens kunstneren må lade sig føre afsted af kreativitetens uforståelige drivkraft og ofte udenfor sin komfortzone.

Se bare pIdeerå klicheerne om den kreative kunstner: Krøllede papirark ligger spredt ud over hele skriveværelset, mens forfatteren skriver om og om igen. Eller Mozart, som skrev dag og nat, fordi musikken hele tiden opstod inde i hans hoved, mens der herskede totalt kaos omkring ham.

Jeg mener ikke, at det færdige resultat er kaotisk, forvirrende eller rodet, tværtimod. Resultatet/kunstværket/teksten skulle gerne være helstøbt og smukt i en forstand. Ellers kan det ikke give noget til modtageren.
Men VEJEN hen imod det færdige kunstværk/teksten og den kreativitet, man må få kontakt med som kunstner, er som essens ikke kontrollerbart, rationelt eller lineært.

Derfor: Lær, hvordan du favner det kaos, du møder i skriveprocesser. Hvordan lærer du at elske det udefinerbare, som er en del af skrivevejen? Hvordan kan du se de gaver, der ligger i, at du ikke kan styre det 100 %?
Når du sidder fast og ikke kan komme igang, så er det højst sandsynligt fordi, du tror det skal være perfekt fra det første bogstav. Sådan bliver INGEN tekster skrevet.

2. Start gerne med én ide, men leg med alle de ideer du får

Hvis du skriver ud fra 3 forskellige ideer, så skal det nok vise sig undervejs, når du skriver, hvilken af dem du skal fokusere på. Dette er faktisk stik modsat af, hvad man lærer på Journalisthøjskolen. Her lærte jeg, at man skal beslutte sig for historiens vinkel, før man overhovedet har skrevet et ord. Man skal planlægge og researche til historien på forhånd. Jeg har altid oplevet, at det var svært at lave den slags overordnede dispositioner og oversigter. Min erfaring er, at teksten bevæger sig og rykker rundt på sig, når man begynder at skrive og kommer ind i stoffet.

Derfor: Hav gerne en overordnet ide til, hvad du vil skrive om, men hvis du får andre ideer undervejs, så censurer dem ikke for hurtigt, bare fordi de ikke passer til ide nr. 1, men prøv at skrive lidt om de forskellige ideer. Ide nr. 3 eller 4 kan vise sig at indeholde geniale elementer, hvor du føler, at skriveprocessen flyder nemt.

Når du finder ud af det, så kan du fjerne ide nr. 1, 2 osv. og skrive en brandgod tekst ud fra ide nr. 4.

3. Lad dig inspirere af andre

Al skrivning handler om at finde sin egen stemme og sin egen måde at skrive på. Og så forfine og udvikle dette. Men på den vej har vi også brug for at se, hvordan andre gør. Læse en masse tekst, som andre har skrevet. På Forfatterskolen går en stor del af undervisningen på, at de studerende skal lære at læse andre forfatteres tekster. At lære at læse betyder, at man nærlæser og forstår teksten på flere niveauer.

Hvis du skal skrive et blogindlæg eller et nyhedsbrev, så læs andres blogindlæg og nyhedsbreve. Læg mærke til, hvornår du synes noget er godt, så du kan blive inspireret. Ikke til at kopiere – nej, nej – men få ideer, hvorfra du skaber dit eget. Det er en synergieffekt.
Det kan også være, du læser noget, hvor du tænker: nej, sådan ville jeg ikke selv have skrevet det, det er slet ikke mig. Det er også godt. For så får du mere bevidsthed på din egen skrivestil.

Du kan blive inspireret både angående form og indhold:

Form handler om det ydre: Linieskift, punktformer, bogstavfont og skift af disse og generelt tekstens visuelle look.

Eksempel: I romanen “En pige og en dreng” af Morten Brask bruger forfatteren helt bevidst ikke særligt mange tegn. Der mangler ofte spørgsmålstegn, udråbstegn, apostrof, citationstegn mm. Det giver teksten et nøgent udtryk, som hænger rigtig godt sammen med fortællingen.

Eksempel: Nogle nyhedsbrevsskribenter er overbevist om, at vi læsere har så hulens travlt, at vi ikke orker at læse en online tekst, medmindre der kun står én sætning pr. linie. Desuden bruges teknikken med at S.K.R.I.V.E. ordene helt overdrevent, endda med ét bogstav på hver linje.
U.
T.
R.
O.
L.
I.
G.
T.
irriterende. Jeg føler, der bliver skrevet ned til mig, og at der går så meget taktik-salgs-teknik i den, at min indre nordjyde siger: slap lige lidt a’. Men hver sin smag. Og du skal finde ud af D.I.N. (:-) smag. He.

Kreativ skrivning

 

 

 

 

 

 

Indhold er det, teksten handler om. Det indre: Emnet, historien, pointen.

Eksempel: Man kan bruge meget stof fra sit eget liv i sine skriveprocesser. Karl Ove Knausgård har skrevet bogserien Min Kamp med afsæt i sig selv. Han bruger historier fra sit eget liv, men det er ikke en biografi, det er autofiktion. En roman, hvor han skriver om sin opvækst og sin familie. På en sprogligt interessant måde. Men selvfølgelig provokerer det nogle mennesker, at grænserne inden for fiktion kan udvides på den måde.

Hvis du synes om ideen, kan du for eksempel tage udgangspunkt i et problem, du selv kender, og så skrive et blogindlæg om det.
(Lidt ligesom jeg har gjort her)
Det kan også være, at du er ved at skrive en roman og kæmper med at få én af karaktererne til at fungere. Så tænk på en person, du kender i virkeligheden, og lad dig inspirere af ham/hende. Deres karaktertræk og måder at sige ting på.
Hvis man er venner med en forfatter, så løber man desværre den risiko, at man pludselig kan genkende sig selv i en publiceret tekst. Måske ikke med navn, men med sin personlighed.

4. Rediger igen og igen

Når man er i en skriveproces, er det vigtigt løbende at redigere sin tekst. Selvom du endnu ikke aner, hvad resultatet bliver, så kan du alligevel godt begynde at fjerne de sætninger, som ikke klinger godt, når du har skrevet dem, eller som skriver sig ud af en vej, du alligevel ikke har lyst til at bevæge dig ad.

Opøv en evne til at se, hvor du gentager dig selv, eller hvor du bliver for abstrakt.
Læs om konkret overfor abstrakt sprog for at lære, hvordan du kan forbedre dit sprog.

Det er altid godt at skrive en tekst over flere dage. Sov på det, og læs din tekst tidligt om morgenen, så vil du se den meget klarere. Efter flere redigeringer kan du pludselig se, hvor din tekst bevæger sig hen, og hvor vinklen skal være.

Det er et magisk øjeblik, når teksten efter meget arbejde træder tydeligt frem. Ligesom en stenhugger, der mener, at skulpturen allerede ER i stenen; han skal bare hugge det overflødige sten væk.

5. Strukturer til sidst

Når du har skrevet dig frem til en tekst, du begynder at kunne lide, og som giver mening, så kan du begynde at kigge på, hvordan teksten bliver fremstillet i sin helhed. Du kan nu begynde en redigeringsrunde, hvor du eksempelvis pludselig kan høre, når en bestemt passage skal omskrives til nutid i stedet for datid.
Du kan prøve at læse teksten højt for dig selv for at høre, hvordan sætningerne lyder sammen.
Læg også mærke til, om du holder alt det, du lover din læser, for eksempel fra din overskrift.
Du kan lege med formatering og form – skal noget tekst i kursiv, hvor skal der være afsnit, skal en pointe fremhæves med en større skrift?
I denne proces kan du også skrive en rigtig god indledning. For nu ved du præcist, hvad teksten handler om.
Til sidst læser du korrektur på teksten eller får en anden til det.

Med disse 5 tricks håber jeg, du kan se den intelligente kreativitet, der ligger i det at skrive. Vi skal turde at give slip på kontrollen. Og vente med at strukturere teksten til allersidst.

 

Sådan finder du dit eget sprog og skriver fængende og unikke tekster

Få min bedste skriveøvelse om det + mit nyhedsbrev med gode skrivetips og inspiration.

Tak for din tilmelding.

Share This